2 tsunami-ofre fra Bønnerup har startet en indsamling til fordel for det lille thailandske ø-samfund Koh Mook!
På Karlsensvej 1 ved Bønnerup Strand bor der et ægtepar, der i dagene efter 2. Juledag 2004 blev meldt savnet i forbindelse med flodbølge-katastrofen i Sydøstasien. Cirka 10 lange dage gik der før en mere og mere bekymret familie fik livstegn fra dem.
De skrev, at de havde det godt, og at de i øvrigt var dybt involveret i hjælpearbejdet ovenpå tsunami-katastrofen på den lille thailandske ø Koh Mook. Nu er de hjemme igen, men deres hjerter er stadig på Koh Mook, hvor det lille ø-samfund stadig kæmper for at komme på fode igen ovenpå flodbølgekatastrofen.
Derfor har ægteparret valgt at starte en indsamling, hvor pengene specielt skal komme børnene på øen til gode. De er nemlig blevet lidt glemt i virvaret efter katastrofen, der anrettede store materielle skader på det lille ø-samfund, og kostede to mennesker livet.
Ægteparret er Jürgen Kern og Karna Sørensen. Først nu er de klar til at fortælle historien om nogle af de mest sindsoprivende dage i deres liv. Fra det ene øjeblik til det andet blev det lille thailandske ø-paradis forvandlet til et frådende inferno af vand, der sendte befolkningen ud i en desparat kamp for dels at overleve, dels at redde for dem livsvigtigt materiel - fiskerbåde og lignende. Mange blev hjemløse og ejede pludselig ikke andet end det tøj de havde på, da tsunamien kom.
Rejser meget og
gerne til Asien
Parret rejser meget, og meget gerne til netop Sydøstasien. Det har de gjort i adskillige år efterhånden. Da de var midt i 40’erne besluttede de sig for at sige farvel til et stresset liv. De har været selvstændige begge to med hver sit firma, men besluttede sig altså for at sige farvel til det moderne samfunds stress og jag. De besluttede sig for at sælge alt hvad de ejede: ejendomme, hus, biler og firmaer og bruge opsparingen. Altsammen med henblik på at rejse ud i verden. Det eneste de ikke solgte var deres sejlbåd, som er deres hjem i sommerhalvåret, hvor de typisk har sejlet rundt i hele Skandinavien. Midt i november måned tager de så mod sydlige himmelstrøg. De har rejst på kryds og tværs i Sumatra og har blandt andet også rejst meget på Sri Lanka. Typisk er de et halvt år ude og halvt år og hjemme. Og det er ikke hoteller de søger - det er udelukkende kontakten med lokalbefolkningen, og det at blive integreret i de små landsbysamfund. Så landsbyens hverdag er også Jürgen og Karna’s hverdag. De sidste seks år har deres rejser koncentreret sig meget om Thailand og Malaysia - og især Koh Mook, hvor lokalbefolkningen tager imod dem med åbne arme hver gang de dukker op.
– Det er en lille ø, som er relativt uberørt af masseturismen. Ganske vist er der et beach-resort på øen, men turisterne her virker ikke interesserede i at opleve øen som helhed. Det er en lukket enklave, som heller ikke gjorde noget som helst for at yde hjælp efter katastrofen. Man var herfra overhovedet ikke interesseret i at hjælpe lokalbefolkningen, og det gjorde mig ærligt talt rasende. Turist-resortet var slet ikke blevet ramt, men alligevel afviste man herfra at hjælpe, fortæller en harmdirrende Jürgen Kern.
Vandet forsvandt!
2. juledag om formiddagen er han og Karna i færd med at reparere én af landsbyens fiskerbåde, da alt vandet pludselig forsvandt. Et kort øjeblik senere stod alle i vand til halsen. Både blev kastet rundt, huse blev smadret og folk blev kastet rundt af vandmasserne.
Jürgen Kerns makker udi båd-reparationen forsvandt ned under båden, hvor han pludselig lå fastklemt med udsigt til at drukne. Karna og en datter til den Koh Mook-fiskeren vadede imidlertid ud i det beskidte vand og fik fat i hans ene ben og trak til for at få ham fri. Han brækkede benet to steder derved, men overlevede.
– Idet man er i det, er man ikke belastet af det rent psykisk. Man tænker instinktivt på at redde hvad reddes kan. Bådene er jo disse fiskeres eksistensgrundlag, så det var jo utroligt vigtigt, at vi fik reddet så mange af dem som muligt. Først to timer efter begyndte man at reflektere over, hvad der var sket. Familier var blevet væk fra hinanden og folk græd og græd. Først der gik det op for én, hvor slemt det var, siger Jürgen Kern.
Der var efterfølgende ingen strøm på øen, og mobiltelefoner kan man heller ikke bruge på Koh Mook, så ægteparret fra Bønnerup havde ikke en jordisk chance for at kontakte familien for at fortælle, at de var ok.
Sejlads i pendulfart mellem Koh Mook og fastlandet - i de fiskerbåde, der overlevede tsunamien - lød de følgende dages opgave på. Kontakten til myndighederne skulle etableres og transport af mad, tøj og medicin organiseres og sættes i system. To på øen var omkommet og mange var sårede og havde brug for hjælp. Knubs og skrammer var noget Karna og Jürgen tog sig af, og det affødte tilnavnet Danish Doctors. Oprindeligt var det planen, at de skulle forlade øen kort efter jul.
– Men det kunne vi ikke. Vi skulle bare blive for at hjælpe, og vi knoklede virkelig med at hjælpe med oprydningen efter katastrofen. I sådan et virvar glemmer man nemt børnene, og det synes vi er frygteligt synd. Flere af dem stod om natten og spejdede ud over vandet, fordi de var bange for, at tsunamien kom igen, og ofte kom flere af dem til vores hytte for at sove, fordi de følte sig mere trygge, når de var tæt på os. Der er cirka 500 børn på Koh Mook og vi kender hvert eneste af dem, og de kender os. De penge, vi håber at kunne samle ind, skal udelukkende gå til dem. Andre tager sig af de andre ting, så det er dem vi vil glæde med indsamlingen, og vi håber at kunne indsamle omkring 30.000 kroner til formålet, siger Jürgen Kern.
Han kan i den forbindelse kontaktes på tlf. 24 63 69 26. Via BG Bank i Glesborg har han og Karna også oprettet en indsamlings-konto, som har følgende nummer: reg.nr. 1564 - kontonr. 4509055017.
Jürgen Kern og Karna Sørensen fra Bønnerup oplevede flodbølge-katastrofen i Sydøstasien på tætteste hold. Deres tanker er således ofte hos lokalbefolkningen på den ø, hvor de opholdt sig 2. juledag, da tsunamien kom. De har derfor besluttet sig for at starte en indsamling.
Kilde: grenå bladet
rex