Tak til
 






  
05/05 2023

Spændende ildsjælsprojekt for hele Djursland

Det ligner faktisk ikke så lidt noget af dét, vi længe har savnet: et forum, hvor idémagere ved fælles indsats kunne skabe et højere aktivitetsniveau på hele Djursland, end vi kender det i dag. Et nyt koncept med udspring på Teknisk Skole har fået EU-støtte, og dét fortæller vi om i dag.
Læs mere hér!



På Djursland er vi så heldige, at næsten hver eneste af kommunerne har en attraktion, hvoraf flere endda markerer sig flot på det danske attraktions-barometer. Lige præcis i Nørre Djurs har vi dog ingen, men til gengæld har vi jo en uforlignelig flot natur, så vi på dén led godt kan trække et vist antal turister til. Men når man så ser på aktivitetsniveauet i eksempelvis turistbrochurerne for Djursland, så er det så lavt, at man godt kan frygte, at turisterne finder andre steder hen næste år.
Der har altså længe været behov for at få en samlet indsats i gang for at få gang i en masse nye idéer, få dem samlet efter en fælles strategi for hele Djursland og endelig få så mange som muligt af dem ført ud i praksis. Afstandene på Djursland er nemlig så store, at forskellige grupper rundt omkring tit sidder og arbejder isoleret uden et fælles fodslaw, og mange gange fører det til, at idéerne dør ud, før de bliver gennemført.
Af disse grunde har Grenå Tekniske Skole og Djurslands Erhvervsråd i samarbejde lavet et projekt, hvor 100-120 ”ildsjæle” fra alle grene og egne af det djurske er med i en slags ”tænketank”. Folkene bag projektet præsenterer det selv på følgende måde:

”"Djursland på kryds & tværs"
- fra idé til handling

Hvad skal det føre til?
Dette projekt er skabt med henblik på at initiere udvikling og vækst på Djursland, på tværs af kommunegrænser, brancher og organisationer. En stor opgave der kræver både ressourcer og kompetencer, men også et udbygget og velfungerende netværk, der kan være fundamentet og drivkraften i det konkrete innovative arbejde.

Hvem vil vi gerne have med?
Vi vil selvfølgelig kun have organisationer/personer med, der har lyst/interesse i at være med til at udvikle Djursland, altså udviklingsorienterede organisationer og ildsjæle. Der skal være repræsentanter med fra såvel private og offentlige organisationer, ligesom vi ønsker en bred geografisk repræsentation. Alt i alt vil ca. 120 personer komme til at arbejde målrettet og konkret i dette projekt.

Hvad får den enkelte organisation/person ud af det?
 Alle deltagere får mulighed for at sætte deres "fingeraftryk" på min 1 udviklingsprojekt, der kan skabe værdi for egen organisation.
 Alle vil tilegne sig nye innovative kompetencer, der kan bruges i egen organisation
 Alle vil få adgang til et stærkt netværk, som efterfølgende vil kunne bruges i egen organisation
 En motiverende oplevelse, der vil give energi og arbejdsglæde!

Hvad skal jeg deltage i?
 Kick-off møde på AMU-Center Djursland, AMU-Centervej 2, 8560 Kolind, den 29. oktober 2003 fra 16.00-19.00 med efterfølgende middag. Her vil Arne Schumann komme med et indspark til projektdeltagerne. Projektet og de 10 temaer vil blive gennemgået, hvorefter man vil blive præsenteret for de øvrige gruppedeltagere, tilhørende det valgte temaområde.
 24 timers Camp
Fra den 13. november kl. 12.00 til den 14. november kl. 12.00 vil alle blive indkvarteret på Fuglsøcentret. Her skal de enkelte grupper arbejde intensivt med sit tema, generere en række idéer, analysere og udvælge 1 eller 2 idéer der skal omsættes til konkrete handlingsplaner.
 Elektronisk evaluering af proces og resultat på de 2 arrangementer. Deltagelsen er gratis! Projektet er finansieret via støtte fra Den Europæiske Socialfond, hvilket betyder at deltagelsen er gratis, herunder forplejning og logi på Campen.”

For ikke at sprede energierne alt for meget har man lavet 10 hovedtemaer, der skal arbejdes med i forløbet:
1: Turisme
2: Kultur og fritid
3: Iværksætteri
4: produktudvikling
5: Samarbejdet mellem virksomheder/brancher
6: Samarbejdet mellem privat og offentlig virksomhed
7: Vidensvirksomheder
8: Landbrug
9 & 10: Strategiudvikling for Djursland
Det nye initiativ virker særdeles gennemtænkt og –arbejdet, så vi glæder os rigtigt meget til at følge det videre forløb. Du kan læse en masse mere og følge med i udviklingen på:
http://www.gts.dk/djursland/

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam