Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Børne- og ungdoms-konference i Grenaa

Grenaa Kommune arbejder i øjeblikket på at få udfærdiget en børne- og ungdomspolitik. I den forbindelse vil kommunen gerne høre, hvad de unge selv har at byde ind med, og havde derfor indbudt dem til en konference på Grenaa Vandrerhjem onsdag den 27. april.

Børne- og Ungdomsudvalget i Grenaa Kommune har således besluttet, at klub- og elevrådene i Grenaa Kommune skal have en mulighed for at give deres mening til kende inden den endelige børne- og ungdoms-politik godkendes af Grenaa Byråd. Derfor inviterede man repræsentanter fra klub- og elevrådene fra 5. kl. til og med 9. kl. på samtlige skoler i Grenaa Kommune til denne børne- og ungdomskonference på Grenaa Vandrerhjem.
Skolekonsulent Carsten Aude, som sidder i Børne- og Kulturafdelingen på Grenaa Rådhus, forestod koordineringen af dagen.
Forældre- og skolebestyrelser har på en konference den 12. marts givet deres bud på mulige handlinger for at nå målene i den kommende børne- og ungdoms-politik. Formålet med en børne- og ungdomspolitik er at synliggøre Grenaa Kommunes visioner i forhold til arbejdet med børn og unge. Udgangspunktet for politikken er, at Grenaa skal være en god kommune for børnefamilier, ligesom der skal være gode vilkår for de unge. Visionen og målsætningen er, at børn og unge skal opleve »Helhed og Sammenhæng« i deres opvækst.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam