Tak til
 






  
05/05 2023

Stenvad-drenge med i talentturnering

Superligaklubben AGF etablerede for et halvt års tid siden et samarbejde med flere klubber på Djursland om talentudvikling, heriblandt naturligvis Stenvad Boldklub, der før har ”leveret” spillere til AGF`s førstehold. Vi skrev om projektet, da det blev søsat, og i dag kan vi så fortælle om ét af arrangementerne i talentudviklingsforløbet.
Conny Sander Skødt viser endnu engang vejen til, hvordan man kan sende en nyhed til os. Hun skriver:


”I forbindelse med AGFs samarbejde med de forskellige fodboldklubber på Djursland har der lørdag d. 25/10 været afholdt talentturnering i Auning.
AGF var ude at "spotte" kommende talenter til deltagelse på talentskolen i den kommende sæson, og måske viser der sig et par kommende superligaspillere, hvem véd?
Stenvads lilleputter spillede første kamp mod Mols IF og vandt 4-1. Anden kamp var mod Tåstrup og blev vundet 4-0. Da Stenvads lilleputter er i gang med at spille kredskampe, men sad over i lørdags, var det dejligt med et par kampe, så kamptræningen blev holdt ved lige.
Der skal lyde en stor ros til arrangørerne. Det var en meget velfungerende turnering, godt arrangeret og med en tidsplan som holdt.
Den næste kredskamp skal spilles lørdag d. 1/11 kl. 13.30 i Brabrand mod ACFC.”
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt og skrevet af Conny Sander Skødt fra Stenvad

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam