Overskriften hentyder selvfølgelig til kommunalreformen og dens rolle i forbindelse med amtsrådsarbejdet. Som bekendt er der ikke politisk enighed om kommunalreformen, så vi oplever i amtsrådet, at ingen sag er for lille eller for stor til, at S eller SF beklager sig over fremtiden. Fra embedsværket udtrykkes af og til bekymring, men både politisk og administrativt arbejdes der alligevel ihærdigt på at skabe grundlaget for Region Midtjylland. Heldigvis for det!
Hvad er det så, at disse »mørkemænd« bekymrer sig for? Lad mig nævne nogle temaer, f.eks. at gymnasierne i fremtiden skal være selvejende institutioner under staten og finansieres ved taxameterbetaling efter antal elever. »Det vil helt klart gå ud over Odder, Hadsten, Skanderborg og Grenaa gymnasier«, siger mørkemændene. De store byers gymnasier vil blive så eftertragtede, at de helt vil opsluge oplandsgymnasierne!! Kigger jeg i bemærkningerne til loven fremgår det, at regionsrådet har til opgave »at afgive indstilling til undervisningsministeren om den geografiske placering af ungdomsuddannelserne i regionen. Den endelige geografiske placering af ungdomsuddannelserne bestemmes af undervisningsministeren.« Et ansvarligt regionsråd og ditto minister vil næppe deltage i en udsultning af oplandsgymnasierne. Til et »Danmark i balance« hører uddannelsesmuligheder også uden for storbyerne. Taxameterbetalingen skal selvfølgelig indrettes på en måde, så også mindre gymnasier kan fungere.
Desuden bliver det fremover muligt, at handelsskoler, teknisk skoler, VUC og almene gymnasier kan arbejde tæt sammen, så der kan skabes spændende løsninger for de unges uddannelse.
Hvad så med handicapinstitutioner og specialskoler?
Både fra politisk side og fra handicapinstitutionernes side udtrykkes der ængstelse for, om kommunerne kan klare at overtage opgaven for de handicappede. Lovforslaget giver mulighed for, at kommunerne meget hurtigt kan overtage institutioner og specialskoler, der ligger i de respektive kommuner. Kan kommunerne overhovedet klare den opgave, spørger de bekymrede? Sagen er, at regionen fortsat skal have ansvaret for at stille sådanne pladser til rådighed, så hvis kommunerne trækker børn eller voksen hjem fra institutioner, vil regionen mangle finansiering. Det er et reelt problem, som bør løses.
Endelig er der på de fleste institutioner beboere/elever fra mange forskellige kommuner, så hjemstedskommunen får et kæmpe-arbejde med at lave aftaler med hver enkelt kommune om vilkårene for beboernes ophold på institutionen. Gad vidst, om det er den opgave, der står øverst på kommunernes dagsorden ved starten af 2007? Jeg tror og håber, at der bliver tid og ro til, at institutioner og specialskoler overgår til kommunerne. I øvrigt går jeg ud fra, at personalet fungerer lige godt, om det er amtsligt, regionalt eller kommunalt ansat.
Hvad nu med amtets personale?
Der er helt naturligt bekymring om fremtiden blandt personalet, men der er givet løfte om fortsat ansættelse af alt personale ved virksomhedsoverdragelsesloven. Selvfølgelig ikke hvor og til hvilket arbejde, så usikkerhed er der - sammen med frygten for arbejdsløshed.
Set fra »arbejdsgiverens« side (stat, amt eller kommune) er problemet faktisk et helt andet. Blandt de offentligt ansatte er der mange fra de store årgange født i midten af 1940’erne. Med de nugældende pensionsregler vil de forlade arbejdsmarkedet inden for få år og blive afløst af meget små årgange. Så reelt er mangelen på offentlig arbejdskraft et emne, som er nært forestående. Alene den omstændighed berettiger kommunalreformen, som selvfølgelig skal give en rationaliseringsgevinst. Ingen fornuftig virksomhed omorganiserer uden at få en gevinst. Jeg vælger at betragte Danmark som en fornuftig virksomhed.
Kilde: grenå bladet
rex
05/05 2023
