Handelscenter Grenaa inviterer kunder fra nær og fjern til nogle fantastiske markedsdage på fredag den 6. og lørdag den 7. maj.
Ta’ til Grenaa, gør en god handel og få oplevelser med i købet, lyder opfordringen fra Handelscenter Grenaa i den forbindelse. Fredag den 6. maj har butikkerne i handelscentret således åbent til kl. 18.00, mens man lørdag den 7. maj har åbent til kl. 15.00.
|
Begge dage vil Grenaa’s mange spændede butikker bugne med nyheder og rigtig gode markeds-tilbud. Der vil således være masser af handel og aktiviteter på gaden og i butikkerne - og til rigtige »kræmmerpriser«. Det skal være sjovt at gå på indkøb, og på fredag og lørdag sættes alle sejl til i bestræbelserne på at give kunderne en supergod oplevelse i Handelscenter Grenaa. Underholdning udefra er der også sørget for. Begge dage vil man således kunne opleve den kendte gøgler, Tonny Trifolikum, i aktion sammen med resten af Cirkus Mongo i Grenaa Centrum, ligesom Grenaa Harmonikaklub stiller op med et velspillende hold musikere, der vil underholde i gaderne om lørdagen.
Aktivitetsudvalget under Handelscenter Grenaa har i forbindelse med initiativet med disse markedsdage skelet til blandt andet Skanderborg, som med stor succes har afholdt sådanne specielle handels- og markedsdage i en årrække. Nu er succes’en med andre ord klar til at indtage Grenaa - byen med 171 butikker, 32.321 m2 butikslokaler, 856 smilende og servicemindede butiksansatte og mere end 1.000 gratis parkeringspladser!!
Gøgleren Tonny Trifolikum og resten af Cirkus Mongo kommer og underholder i Grenaas gader, idet Handelscenter Grenaa laver markedsdage på fredag og lørdag den 6.-7. maj.
Kilde: grenå bladet
rex