Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sølballegaard og FOF indleder et samarbejde omkring sommerkurser

Af skoleleder Lene Fribo
Som noget helt nyt indleder Sølballegaard og FOF Djursland samarbejde omkring sommerkurser. FOF har tidligere år tilbudt kreative sommerkurser i Grenaa og Midtdjurs kommuner, men nu udvides denne aktivitet også til Ebeltoft og Rønde.
Sølballegaard, som er indrettet som galleri og café, ligger i naturskønne omgivelser midt i Mols Bjerge i Fuglsø mellem Femmøller Strand og Helgenæs.


I en af længerne er indrettet et dejligt lyst undervisningslokale, med nok Danmarks smukkeste udsigt. I disse omgivelser tilbydes der sommeren igennem forskellige spændende sommerkurser, for eksempel pileflet, raku-brænding, Tai Chi, akvarel, tegning og oliepastel samt et par kurser i sportsfiskeri og fluebinderi.
Også i Rønde Kommune tilbydes et enkelt sommerkursus i juni måned - nemlig børn og voksne maler sammen. Her vil Eva Maria Larsson lægge vægt på maleprocessen for at finde ind til kreativitetens kilde. Store og små med lyst til at male sammen og lære af hinanden er velkommen på kurset, og der kræves ingen forudsætning.
I Midtdjurs har du mulighed for modellering i ler efter nøgenmodel. Her vil Peter Munk Jakobsen lære dig at forme en klump ler, så den forestiller et menneske. Det er faktisk ikke så svært, du vil blive vejledt i hvordan man overfører sine iagttagelser til skulpturel form. Alle kan deltage, idet der undervises individuelt. Der tilbydes i øvrigt også sommerkurser i pileflet, men disse er for længst overtegnet. Der kommer naturligvis kurser igen i efterårsprogrammet.
I Grenaa tilbydes maleri og inspiration samt malekurset: Nuets billeder. Underviser på kurset er billedkunstner, tegneterapeut og cand. mag. I kunsthistorie Birgit Musaeus. Disse kurser foregår i Kulturhuset Stationen i Trustrup, og på begge kurser vil inspirations-kilderne være musiklytning, dans og bevægelse.
FOF’s sommerprogram vil i løbet af 1 uge være at finde på biblioteker og kan i øvrigt ses på hjemmesiderne www.soelballegaard.dk og www.fof-djursland.dk.
Den næste måneds tid starter flere almindelige kurser op, for eksempel »I form til fødslen« med undervisning i varmtvandsbassin, kroppen i form, ligeledes i varmtvandsbassin og det er stadig muligt at hoppe på »I form efter fødslen«. FOF tilbyder også speedbådskørekort, nu hvor sæsonen nærmer sig, og et kursus i bronzestøbning er grundet sygdom rykket til opstart 28. maj - også her er plads til flere. Tilmelding og yderligere information findes på www.fof-djursland.dk eller ved henvendelse på 86 32 55 88.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam