Interessen for ny elektronik er større end nogensinde før. Hvor en fladskærm i mange år var ubetalelig luksus, er produktet i løbet af få år blevet et gode, der kan købes af de fleste. Salget af Flat TV er ved at overhale salget af normale TV. Og fra og med næste år vil bøtten vende helt og størstedelen af alle nye TV i Danmark vil være flade TV.
Den lokale Expert fortæller, at fladskærmsboomet også er kommet her til byen.
Kunderne er meget begejstrede for dem, og selv om vi efterhånden har solgt en del, så er glæden stadig stor, når vi fjerner det store tunge apparat og sætter en ny, flot fladskærm op i stedet. Vi har været ude i snart alle størrelser og indretninger af hjem med fladskærme, og det føles næsten som at være julemanden, når man ser, hvor glade kunderne bliver. Og det er ikke kun kvinderne, som ånder lettet op, når det store husalter bæres ud, siger Per Nielsen fra Expert i Nørregade i Grenaa.
– Flat TV gør det også muligt at gå ned i tommestørrelse uden at gå på kompromis med synsfeltet. Hvis man ønsker et TV i samme skærmstørrelse, som den man har nu, så skal man rent faktisk købe en fladskærm, der er 2" mindre. Det betyder, at har du et 32" fjernsyn, så skal du kun købe et 30" for at få fuldstændig samme synsfelt. Det gør din investering mindre, men udfaldet er det samme, siger Per Nielsen.
Din gamle video er i øvrigt penge værd - vel at mærke, hvis du bruger dem som bidrag til at købe en ny DVD med indbygget harddisk hos Expert.
– DVD/Harddisk-optageren er et virkelig smart produkt, og det egner sig fantastisk til børnefamilier, sportsinteresserede og generelt alle, der har et aktivt liv. Uanset om det er børnetime eller yndlingsserien, der starter, før familien er hjemme, kan udsendelserne ses forskudt - når det passer ind i ens eget program, fortæller Per Nielsen fra byens Expert.
Salget af fladskærms-TV boomer i øjeblikket. Expert i Grenaa kan fortælle, at fladskærmsboomet også er kommet her til byen.
Kilde: Grenå Bladet
rex