Tak til
 






  
05/05 2023

Hurtig lederansættelse giver tryghed

For at bevare den positive ånd, der fortsat præger arbejdet med at forberede den kommende kommunesammenlægning, har man besluttet, at ansættelsen af de vigtige toplederposter skal foregå så hurtigt som muligt. Det fortælles der om i følgende pressemeddelelse:

”Ansættelse af topledelsen i Norddjurs Kommune – skaber hurtig afklaring for medarbejderne
I forbindelse med etableringen af Norddjurs Kommune skal der til den nye kommune ansættes en kommunaldirektør, en direktion samt ledere for de afdelinger/funktioner, som i forbindelse med sammenlægningen fusionerer. Der er nu udarbejdet en tids- og handleplan for denne proces.

Borgmestrene i de fire kommuner udtaler: ” Vi har endnu ikke oplevet noget ledelsestomrum i de fire kommuner, men vi er meget bevidste om, at både ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere har et stort behov for så hurtigt som muligt at få fastlagt den fremtidige ledelse i Norddjurs Kommune. En afklaring af topledelsen giver arbejdsro og skaber et godt fundament for en entydig ledelse af den store forandringsproces.”

Derfor har den politiske styregruppe nu lagt planerne for en ansættelsesproces, som skaber en afklaring på lederstillingerne så tidligt som muligt i forhold til, hvad loven tillader. Det er Sammenlægningsudvalget, som vælges ved kommunalvalget den 15. november, der har kompetencen til at ansætte den kommende kommunaldirektør. Sammenlægningsudvalget må ifølge loven først træffe beslutninger fra 1. januar 2006. Den politiske styregruppe lægger op til, at sammenlægningsudvalget allerede mandag den 2. januar skal ansætte kommunaldirektøren. Dette betyder så, at forberedelserne vil foregå i efteråret 2005.

Det er hensigten, at den øvrige direktion ligeledes skal ansættes i januar måned, og at de øvrige lederstillinger, som kommer i spil, vil blive afklaret i løbet af februar 2006.

Kommunaldirektørstillingen vil blive opslået såvel internt som eksternt. Alle øvrige stillinger forventes besat af nuværende medarbejdere i de fire kommuner og blandt de medarbejdere fra Århus Amt, som overføres til Norddjurs Kommune. Det vil sige, at alle stillinger på nær kommunaldirektørstillingen alene vil blive opslået internt, og kun hvis der ikke findes kvalificerede medarbejdere i egne rækker, vil disse stillinger blive opslået eksternt.

Yderligere information:
Borgmester Gert Schou, Grenaa Kommune, tlf. 87 58 57 15
Borgmester Jens P. Jellesen, Nørre Djurs Kommune, tlf. 87 79 11 02
Borgmester Torben Jensen, Rougsø Kommune, tlf.87 86 63 02
Borgmester Kirsten Wyrtz, Sønderhald Kommune, tlf. 86 48 32 19”


Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis d. 10. maj af borgmesterkontoret i Nørre Djurs v. Inger Hinrichse

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam