Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tog-vold i Kolind

Mandag eftermiddag i sidste uge skete der en voldsepisode, idet nærbanetoget på Grenaabanen kørte ind på Kolind Station - med retning mod Grenaa - kl. 14.15.

En 30-årig gangbesværet mand fra Them blev slået i baghovedet af en medpassager - en 54-årig mand fra Grenaa - idet han ville stige af toget på stationen i Kolind. Af én eller anden årsag syntes den 54-årige ikke, at det gik stærkt nok med at komme af toget, hvorfor han slog den 30-årige i baghovedet, så han væltede ud af toget og ned på perronens asfalt med hovedet først. En noget ublid behandling - mildest talt - og Grenaa Politi har da også kvitteret ved at sigte den 54-årig for vold. Man fik fat i ham - efter anmeldelse - blot 10 minutter efter at voldsepisoden havde fundet sted, og kunne konstatere, at han på ingen måde var ædru. Udover en sigtelse for vold fik han således også lige en tur detentionen oveni hatten. Han har erkendt overfor politiet, at han ganske vist slog den 30-årige, men at det havde været et uheld. Den historie har politiet imidlertid valgt ikke at købe, og trækker nu den 54-årige i retten med den ambition at få ham dømt for vold.

Kilde: Grenå Bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam