Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

læserbrev: Om strukturreformen og »de slemme mørkemænd«

Lotte Horneman fremkommer i Grenaa Bladetd. 3 maj med nogle betragtninger om den kommende kommunestruktur, hvor hun fremstiller SF og os socialdemokrater som nogle slemme »mørkemænd«, der kun ser det negative i den kommende reform.
Kære Lotte. Det kan da godt være, du ser os socialdemokrater som mørkemænd, men det er jo ikke helt rigtigt, det du skriver. Alle, også SF og Socialdemokratiet, er vist enige om, at en reform på det kommunale område var nødvendigt. Poul Nyrup Rasmussen var jo med Birthe Weiss som indenrigsminister selv i fuld gang med det. Her gik der bare »koks« i det, fordi hun ikke kunne få kabalen omkring København til at gå op. Men en kommunalreform var nødvendig. Det er måden denne reform er blevet gennemført på, der får visse politikere til at råbe vagt i gevær. Med det mindst tænkelig flertal har regeringen med støtte af Dansk Folkeparti hastet en stor reform igennem i Folketinget. Det i sig selv er betænkeligt. Normalt gennemføres så store reformer som denne med så bredt et flertal som muligt. I forbindelse med strukturreformen fik regeringen nedsat et ekspertudvalg til at rådgive dem, så strukturen kunne blive den bedst mulige.


Dette ekspertudvalgs udmeldinger gik regeringen direkte imod - bl.a. ved kun at oprette 5 store regioner mod de anbefalede 7. Derforuden pegede ekspertgruppen på selve opgavefordelingen, hvor væsentligt flere opgaver skulle placeres i de nye regioner, her bl.a. opgaverne med de tungeste sociale løsningsopgaver. Nemlig de opgaver, hvor enkelte klienter vil kunne komme til at være meget bekostelige for en kommune. Og her tales om klienter, der selv med de større kommuner vil kunne være en økonomisk belastning. Men også et område som miljøet skulle placeres i de nye regioner. Her ville den større enhed kunne løse opgaven godt, så dette ville få en fremtrædende plads igen. Som det bliver fremover vil det blive en ringere forvaltning af hele miljøområdet. Når en landmand i dag søger om øget produktion af svin, er det i dag en ekspertgruppe, der i et samarbejde behandler en sådan miljøsag, så der både tages hensyn til grundvand, havområder, natur og landskab. Denne ekspertgruppe splittes med den nye struktur op, idet nogle får ansættelse ved kommunerne, andre ved staten. Miljøet bliver taberen. Og sådan vil det blive på andre områder.
Det havde været godt for demokratiet, om denne kommunalreform havde været ude til en bred offentlig debat. Desværre har regeringen ikke ønsket dette, og det er en skam. En undersøgelse som analyseinstituttet Vilstrup har foretaget, viser, at 80% af befolkningen ikke aner, hvad der ligger bag reformen. De fleste tror, det kun er et spørgsmål om at sammenlægge kommuner og nedlægge amterne. Det havde været rart, om man kunne have debatteret dette mere med borgerne - bl. a. for at gøre opmærksom på den opgavefordeling, der nu bliver. Hvilke opgaver, der nu flyttes fra amterne over i kommunerne, og hvilke der overgår til staten, men det har man ikke ønsket.
Når der nu tales om mørkemænd, ved jeg ikke, hvem der er de værste hele dette spil. De største bekymringer hørte jeg forrige år til Amtrådsforeningens generalforsamling fra Venstrepolitikere. Deres kritik af strukturreformen klingede så noget af sidste år, og i år er de nu banket på plads af Regeringen, og deres kritik er helt væk.
Under Miljøudvalgets tur til Ungarn, hvor vi bl.a. var med til at bekræfte en fortsættelse af Århus Amts samarbejde med Gyor-regionen, kom jeg til at sidde sammen med den tidligere amtsborgmester for den ungarske region. Han roste den danske kommunalstruktur i høje toner - netop med amterne inde til at tage de lidt tungere opgaver. Da han så hørte om den forestående strukturændring her i Danmark, og om amternes nedlæggelse med en større statsstyring, nikkede han til os med den korte bemærkning: »Den måde at styre et land på kender jeg. Sådan havde vi det under det kommunistiske styre«.
Det kunne jo give lidt stof til eftertanke.

Med venlig hilsen
Bent Mikkelsen
Socialdemokrat
og medlem af
Århus Amtsråd

Kilde: Grenå Bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam