Tak til
 






  
05/05 2023

Knud Andersen går fra Dansk Folkeparti!

Det gibbede noget i den gamle Redaktør på gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde, da Knud Andersen fra Bønnerup rejste sig under punktet ”Eventuelt” og gjorde det klart, at han har forladt sit tidligere parti.

Resten af perioden – altså med udgangen af 2006 – vil han være at betragte som løsgænger i kommunalbestyrelsen i Nørre Djurs. Han har meldt sig ud af Dansk Folkeparti, fordi han gerne vil stille op på en borgerliste ved valget til den nye sammenlægningskommune.
Hans tidligere partis regler forbyder ham nemlig at agere sådan, så det er altså rent praktiske årsager, der ligger bag beslutningen. Det igangværende arbejde med sammenlægningsprocessen har nemlig givet ham ”blod på tanden” til at være med i et tværpolitisk arbejde i fremtiden.
Sammen med bl.a. Rougsø-borgmester Torben Jensen kommer han til at udgøre Borgerlisten for Norddjurs Kommune, der udover de to kommer til at bestå af flere kristen-demokrater samt frafaldne Venstre-folk og socialdemokrater. Hvem, der kommer til at stå på listen til valget, bliver afgjort i allernærmeste fremtid, fortæller Knud Andersen til Djurslands Netavis.

Kilde: Skrevet af Rex

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam