Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

80 år

Arne Grann kan den 19. maj fejre 80 års fødselsdag. Han har det meste af sit liv boet i Grenaa - og i det meste af sit arbejdsliv var han kendt af byens håndværkere (og gør-det-selv-folk) som »Grann« ved Thykiers Trælasthandel, som det hed dengang - også kaldet Tømmergården.

Han har også i sin fritid arbejdet meget med træ, og i 1970 byggede han hus på Tulipanvej, hvor han har boet sammen med Anna Marie (og børnene, indtil de flyttede hjemmefra) indtil for et par år siden. Både hus og have var ved at være for stort et arbejde at overkomme.
Arne Grann er altid kommet meget rundt i byen, og har altid fulgt levende med i, hvad der sker i Grenaa. Og det gør han stadigvæk. Man kan så godt som dagligt møde ham i byen, som regel hånd i hånd med fru Grann, hvis de da ikke tager cyklerne - for eksempel til havnen eller til Åstrup.
Hvis børn eller børnebørn har brug for at vide noget om, hvordan det var engang, eller hvem, hvornår eller hvor, ja, så kan de blot spørge bedstefar. Han kender de fleste steder, og kan huske rigtig mange »gamle« Grenaa-borgere.
Dagen vil blive fejret med familie og venner på Grenaa Sportel og Vandrerhjem.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam