Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Pizzeria Bambino på Strandgade i Grenaa

Den 24-årige Nassar Anayati har åbnet Pizzeria Bambino på adressen Strandgade 27 i Grenaa.
Problemer med en vis hr. Saddam Hussein førte til, at Nassar og hans familie - som en del af det kurdiske mindretal i Irak - flygtede til Danmark i 1996.



Erfaring fra pizzeria-branchen har han masser af, eftersom han igennem en 4-5 år har drevet pizzeriaer i både Ålborg, Løkken og Hjørring. Når han pludselig er havnet i Grenaa hænger det sammen med, at både kæresten og hans familie bor her i Grenaa. På adressen Strandgade 27 har han så fundet et egnet lokale og derpå indrettet det til pizzeria. Menu-kortet består af et righoldigt og varieret antal pizzaer - herunder også de store familie-pizzaer, indbagt pizza og american deep-pan pizzaer. Derudover laver Nasser Anayati også varme sandwiches, durum-ruller og pita-brød med forskelligt fyld, salater, burgere, grill-kyllinger, fiskefilet og pommes frites. Han kører i øvrigt med et specielt frokost-tilbud på pizzaer fredag, lørdag og søndag fra 11.30 til 16.00 - og ikke til kl. 22.00, som der fejlagtigt står i den folder fra Pizzeria Bambino, som er blevet husstandsomdelt. Her fra den 15. maj og frem til den 1. september er åbningstiden alle ugens dage fra kl. 11.30 til 22.00 i Pizzeria Bambino.
Man skulle kunne studere hele menukortet med mere på hjemmesideadresse www.bambinopizza.dk.
Den 24-årige kurder med bopæl i Grenaa, Nassar Anayati, har åbnet Pizzeria Bambino på Strandgade i Grenaa.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam