Synoptik har erklæret priskrig på endagskontaktlinser i Grenaa. Forbrugerne skal altid kunne få endagslinser billigere hos Synoptik i Grenaa. Butikschef i Synoptik i Grenaa, Heinz Andersen:
Vi har fået nok af de mange tilbud på billige kontaktlinser. Nu giver vi forbrugerne i Grenaa garanti for, at de altid vil kunne finde den absolut billigste endagslinse hos Synoptik. Hvis en forbruger bliver tilbudt en billigere pris end vores 186 kroner om måneden, skal han eller hun bare komme ned til os. Så giver vi prisen endnu et nøk nedad. Det gælder også for billige tilbud på Internet, siger han.
Synoptik lægger ikke skjul på, at man har haft svært ved at konkurrere med de billige kontaktlinser. Man har udelukkende haft endagskontaktlinser i den dyrere ende af skalaen. Synoptik testede en række billige linser i flere år, før man fandt en billig linse, der kunne leve op til de grundlæggende krav til sikkerhed, komfort og optisk kvalitet.
Kilde: grenå bladet
rex