Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sponsorstøtte til Lavia i Grenaa fra Stjernekiosken på Havnevej

Nini Kristensen fra Stjernekiosken på Havnevej i Grenaa har betænkt handicapidrætsforeningen Lavia Grenaa med sponsorpenge for at tilgodese handicapidrætten lokalt.
– Det har jeg gjort fordi jeg synes, at handicapidrætten bliver overset i de fleste tilfælde. Derfor vil jeg meget gerne ad den vej være med til at kunne sætte et vist præg på og udbrede kendskabet til handicapidrætten, siger Nini Kristensen.



Det er overskuddet fra spilleautomaterne i Stjernekiosken, som bliver anvendt som sponsorstøtte, og efter at have talt med Nini Kristensen har vi erfaret, at børn og handicappede er noget hun brænder meget for, siger formanden for Lavia Grenaa, Børge Kajhøj.
Sponsorstøtten har givet Lavia Grenaa mulighed for bl. a. at kunne investere i nye bocciabolde, så foreningen kan gøre sig gældende på både amts- og regionsplan. Boccia er et indendørs kuglespil, som kan dyrkes af alle former for handicappede - såvel fysisk som psykisk handicappede - og det er den største idrætsaktivitet indenfor handicapidrætten. Boccia bliver spillet på såvel landsplan (forbundsmesterskaber) som på internationalt/skandinavisk niveau (Nordiske Mesterskaber).
Endvidere kan Grenaa Bladet oplyse, at Lavia Grenaa er vært for et individuelt weekendstævne på regionsplan til oktober. Skulle dette have vakt ens interesse, er man meget velkommen til at kigge over i Idrætscentret den 29.-30. oktober 2005, hvor weekendstævnet afvikles.
– Der er stadig mange, der ikke kender til vores eksistens, men foreningen har faktisk eksisteret siden 1968. Vi har haft mange aktiviteter på programmet i foreningen igennem årene, men lige for øjeblikket har vi kun boccia og svømning på programmet. Men skulle der ét eller andet sted være en ildsjæl, som brænder for handicapidrætten - både som idrætsudøver og/eller som leder/hjælper - så hører vi meget gerne fra vedkommende. Vi vil jo gerne prøve at starte nye aktiviteter op, og der er utroligt mange idrætsgrene, der også kan dyrkes af handicappede. Nu må vi jo så blot håbe, at vi kan gøre os mere synlige i en nye Norddjurs Kommune, slutter Børge Kajhøj.
Man kan på www.dhif.dk læse mere om handicapidrætten, ligesom man også kan gå ind på www.aaa.dk og få information omkring handicapidrætten i Århus Amt.
Nini Kristensen og Morten Blem er her fotograferet i Stjernekiosken, som netop har betænkt den lokale handicapidrætsforening Lavia med sponsorpenge. Nini Kristensen er indehaver af Stjernekiosken og Morten elsker at spille boccia i Lavia.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam