Mandag den 23. maj 2005 er det 25 år siden smøremand Kristian Madsen blev ansat på SCA Packaging Grenaa.
Kristian Madsen arbejdede inden da som entreprenør, men ønskede at prøve kræfter med noget nyt. Han startede på SCA som operatør - først i stanseafdelingen og senere i bølgepapafdelingen, hvor han var beskæftiget i nogle år. Derefter søgte han nye udfordringer internt i SCA’s tekniske afdeling, hvor Kristian var altmuligmand i et par år, før han startede i jobbet som smøremand - med ansvaret for smøring af alle fabrikkens maskiner.
I den periode Kristian Madsen har varetaget jobbet som smøremand har omfanget og styring af arbejdet gennemgået en kæmpe forandring, som Kristian Madsen med stor engagement har deltaget i.
I de seneste år har Kristian Madsen i nær samarbejde med SCA’s olieleverandør oprettet og indført computerstyrede smørerutiner på de mange nye og højteknologiske maskiner.
I alle årene har SCA haft glæde af Kristian Madsen’s store engagement og pligtopfyldenhed. Blandt kolleger er Kristian Madsen meget vellidt og respekteret.
Fritiden bliver blandt andet brugt i skoven - herunder med fældning af træer, for at sikre varmen i vinterperioden og ofte bliver det til en rejse ned til varmen.
SCA Packaging Grenaa ønsker Kristian Madsen et stort tillykke med jubilæet.
Jubilæet fejres med reception hos SCA Packaging Grenaa, Åstrupvej 30, 8500 Grenaa, fredag den 20. maj 2005 kl. 10.00 - 11.30.
Kilde: Grenå Bladet
rex