Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Byråd har bevilget 2,75 mio. kroner til nye havnespor!

På sidste uges møde i Grenaa Byråd besluttede et enigt byråd at tage 2,75 millioner kroner fra Sommerhusgrundfonden til en renovering og opgradering af jernbane-strækningen fra Grenaa Station til Erhvervsparken.
Egentlig ikke noget, der burde være en kommunal udgift, og byrådet følte da også, at det var med armen vredet rundt, at man så sig nødsaget til at bevilge pengene.


Alternativet havde været at skulle vente til 2007/2008, og af hensyn til Grenaa Havns muligheder for at formidle gods via jernbane-strækningen fra Erhvervsparken til Grenaa Station, så følte byrødderne ikke rigtig, at de havde noget valg. Opgraderingen sker for at kunne modstå et akseltryk på op til 22,5 tons, hvilket de nuværende skinner ikke kan klare. Men så meget vejer vore dages godstog, så der er ikke rigtig nogen vej udenom, hvis man vil have den mulighed, og det vil Grenaa Havn rigtig gerne.
Den 20. april afholdt borgmester Gert Schou og havnedirektør Henning Laursen et møde med transport- og energiminister Flemming Hansen. Her blev der indgået en aftale om, at strækningen Grenaa Station - Erhversparken skulle renoveres og opgraderes til 22,5 tons akseltryk. Det blev desuden aftalt, at der skulle ske en deling af omkostningerne mellem Transportministeriet og Grenaa Kommune med 50% til hver. Omkostningen af denne opgradering er af Banedanmark, der ejer og vedligeholder denne strækning, til 5,5 mio. kroner, således at hver part skal betale max. 2,75 mio. kroner. Der var yderligere enighed om, at der er tale om en hastesag at få gennemført denne renovering, hvilket vil sige, at den - hvis alt går vel - skulle kunne gennemføres i løbet af en 2-4 måneder. Efter renoveringen er det forsat Banedanmark, der ejer og vedligeholder strækningen.
Byrådet bevilgede som allerede nævnt Grenaa Kommunes del af udgiften på sidste uges byrådsmøde, men det var uden begejstring og armen vredet rundt.

Kilde: Kilde: Randers Amtsavis

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam