Tak til
|
|
|
|
|

05/05 2023 Grenaa Plantecenter har udvidet planteskolen
Grenaa Plantecenter på Ådiget i Grenaa har udvidet sin planteskole-del ganske betydeligt, således at sortimentet i planteskolen dels er blevet udvidet og dels nu præsenterer sig på bedste vis.
Udvidelsen strækker sig over mere end 200 m2 i den fjerneste ende af planteskolen, og de er blevet udnyttet til at skabe nogle flotte bede i et sten-og flisebelagt stisystem i forskellige mønstre og skabeloner. Og af nogle sten og fliser, som Grenaa Plantecenter i øvrigt også forhandler.
Planteskole-delens gamle japanske have med gangbro og lysthus er blevet sløjfet, og i stedet har man på dette sted bygget et 300 m2 stort drivhus op, som rummer Grenaa Plantecenters store sortiment af sommerblomster. I den drivhus-bobbel, som de befandt sig i før, har man i stedet fået plads til sortimentet af udendørs-krukker - som man ved samme lejlighed har kunnet udvide. Det samme gør sig gældende med sortimentet af haveplanter som helhed. I forlængelse af det nye drivhus har Grenaa Plantecenter desuden kunnet lave en overdækning til surbundsplanterne.
– Det hele er blevet mere åbent og indbydende, idet udvidelse har frigjort en masse plads. Det har været en ret stor omgang at komme igennem, men vi synes selv, at det er blevet rigtig godt. Vi får da også masser af positiv respons fra kunderne, og det er jo dejligt, siger Lise Broe fra Grenaa Plantecenter, der her i højsæsonen for plante-aktiviteter hos havefolket beskæftiger hele 16 fortravlede medarbejdere.
Kilde: Grenå Bladet
rex
|
|
|
Tak til
|
|
|
Nyhedsstrøm | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|