Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sommerferielejr for danske og nydanske børn via ASF Dansk Folkehjælp i Grenaa!

Med landkampagnen »Ansvar for alle« lyder startskuddet til nye tiltag i ASF-Dansk Folkehjælps Grenaa-afdeling.
ASF-Dansk Folkehjælps Grenaa-afdeling sætter således med nye initiativer fokus på det sociale arbejde i lokalområdet.
Afdelingen har besluttet at gennemføre en kampagne med det formål at få flere interessenter og samarbejdspartnere i spil omkring lokalafdelingens fremtidige sociale arbejde og arbejde blandt de nye danskere med anden etnisk baggrund end dansk.


Lokalafdelingens beslutning om at øge aktiviteterne omkring det sociale arbejde med fokus på danske og nydanske børn og deres familie, skal ses i lyset af rapporter, som Socialforskningsinstituttet har udarbejdet omkring integrationsproblematikker. Af disse rapporter kan man udlede, at der er forskellige årsager til at de nye danskere ikke deltager så aktivt i foreningslivet som andre danskere. Det kan være alkoholpolitik, blufærdighed, deres kulturelle og familiemæssige traditioner samt manglende viden om den danske foreningskultur.
– Derfor har ASF-Dansk Folkehjælps Grenaa-afdeling planlagt en sommerferielejr for danske og nydanske børn. Formålet hermed er dels at børnene lærer hinanden og os at kende, samt at de får snuset lidt til førstehjælp. Vi vil også gerne i kontakt med deres forældre, hvorfor vi står til rådighed for hjemmebesøg, hvis man ønsker yderligere information om ugens praktiske afvikling, ligesom vi på et senere tidspunkt vil invitere børn og forældre til en opfølgningsaften, hvor vi ser film og billeder fra lejren og børnene får udleveret dagbøger, siger Jan Dithmer fra ASF Dansk Folkehjælp.
Der er også mulighed for information på mødet, der afholdes onsdag den 25. maj kl. 19.00 i 3F’s lokaler på adressen Trekanten 30, 8500 Grenaa
– Her er alle meget velkomne, både eventuelle deltagere, mulige frivillige hjælpere, herunder meget gerne nogle med anden baggrund en dansk, samt organisationer, foreninger og privatpersoner som vil støtte aktiviteten og lokalafdelingen med sponsorater og økonomiske midler, eller anden hjælp, slutter Jan Dithmer.

Kilde: Grenå Bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam