3-4 gange om året inviteres folk til at synge med i Grenaa Kirke sammen med kirkens faste kor. Alle kan være med uanset forudsætninger. Derfor kalder kirkens organist Peter Arendt dette helt åbne kor for »gadekoret«.
På søndag den 29. maj medvirker gadekoret igen sammen med pigekoret ved en musikhøjmesse.
Denne gang har præsten Lene Højholt sammen med Betty og Peter Arendt sammensat en gudstjeneste bestående af dels gode gamle danske salmer, dels helt nye salmer fra blandt andet Finland, Skotland og New Zealand, - men selvfølgelig sunget på dansk.
Gadekoret øver sammen med pigekoret lørdag den 28. maj kl. 10.00-12.00. Men man kan også bare komme og være med søndag formiddag og synge med på de kendte danske salmer.
Kilde: Grenå Bladet
rex