Grenaa Musik- & Aftenskoles program for den kommende sæson er nu udkommet, og vil kunne findes på skolerne og byens kulturinstitutioner. Grenaa Musik- & Aftenskole tilbyder både soloundervisning, sammenspil og holdundervisning. Af nye tiltag er et stort rytmisk kor for de 13-25-årige.
Vi har ønsket er sådant kor længe, og ved at lægge vægt på det rytmiske og på de unge, håber vi, at vi rammer en niche, der ikke er udfyldt i kommunen, siger musikskoleleder Søren Bendixen.
Derudover tilbyder både aftenskolen og musikskolen nu undervisning i klassisk sang og stemmetræning ved Inger Wierød, der også på Djursland er kendt og respekteret for sine faglige kvaliteter.
I aftenskolen arbejdes der desuden på at lave en strygergruppe for voksne.
– Vi satser på både det rytmiske og det klassiske. Vores motto er »elitekultur for alle«, for vores målsætning er at kunne tilbyde undervisning af meget høj kvalitet for alle aldre, siger musikskolelederen, der håber, at Grenaa Musik- og Aftenskoles fremgang fortsætter.
Kilde: Grenå Bladet
rex