Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Havneudvidelsen på Grenaa Bibliotek

Der bygges og udvides på Grenaa Havn. Hvor meget havnen skal udvides og hvordan den bliver, når projektet er helt færdigt, kan man for tiden se på en udstilling på Grenaa Bibliotek.

Det er 200 år siden Grenaa fik sin første havn uden for åmundingen. 60 år senere blev havnen udvidet. 30 år senere kom næste udvidelse, og siden er tiden mellem udvidelserne blevet halveret.
I 1993-94 blev første del af Kattegatkajen etableret. I 1998-99 blev den forlænget, og nu kommer yderligere 200 meter dybvandskaj med plads til de store skibe.
Den nye del af Grenaa Havn vil blive indrammet af 1.100 meter dækmole på 13 meters højde: 10 meter under vandet og 3 meter over. Fra land føres molen 700 meter ud i Kattegat, hvor den drejes mod syd de sidste 400 meter.
På bunden af Kattegat er molen op til 48 meter bred. Den bygges op med sand, ral, grabsten og der sluttes med tonstunge dæksten.
Når den nuværende udvidelse er færdig, vil Grenaa Havn have fået 250.000 kvadratmeter mere plads til kommende virksomheder. Samlet vil havnens areal være 1,2 millioner kvadratmeter.
Udvidelsen strækker sig 650 meter mod nord fra den nuværende havn til Saltbækken. Det nye havneområde vil mod vest gå til Stensmarksvej og mod øst 700 meter ud i Kattegat.
Udstillingen kan ses i bibliotekets forhal indtil lørdag d. 4. juni.

Kilde: Grenå Bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam