Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

H. C. Andersens »Nattergalen« i Ørum Kirke

Søndag d. 12. juni klokken 16.00 slår »nattergalen« igen sine vidunderlige triller. Denne gang i Ørum Kirke! Nørre Djurs Musikskole opfører nemlig H. C. Andersens eventyr »Nattergalen« med Sebastians smukke musik samt oplæsning af eventyret ved Palle Skjødt.

H. C. Andersen opfattede sig selv som kristen forfatter, og man behøver ikke læse ret mange af hans bedste eventyr for at opdage, at det kristne evangelium spiller med alle vegne. Således også i »Nattergalen«, hvor han sætter fokus på påske-evangeliet.
Det var ikke kun digtningen, der optog H. C. Andersen. Også musikken indtog en væsentlig plads i hans liv. Som dreng sang H. C. Andersen så smukt, at han blev kaldt »Den fynske Nattergal«. Selv om Andersen gerne selv ville have været udøvende musiker, blev det som bekendt ikke på det felt, han kom til at markere sig, men den stadige strøm af syngespils-tekster viser med al ønskelig tydelighed, at han gerne ville arbejde sammen med musikere.
Det er derfor med glæde, at Nørre Djurs Musikskole tager imod et så fint tilbud fra vores 200-års fødselar!
Nattergalens triller bliver spillet af 2 tværfløjter, der sammen med violiner, harmonika, klaverer og xylofoner udgør ensemblet. Eva Knudsen og Mette Mortensen, som er lærere ved Nørre Djurs Musikskole, står for den musikalske ledelse. Der er gratis adgang.

Kilde: Grenå Bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam