Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Indvielse af »Grenen« i Glesborg

Efter mange måneders travlhed står Grenens nye afdeling i Glesborg klar. Grenen er en døgninstitution for unge i Århus Amt.
Torsdag den 9. juni er samarbejdspartnere, håndværkere og politikere inviteret til at se det færdige resultat. Formand for Århus Amtsråds Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse, Bo Fibiger, holder indvielsestalen.


Grenen-Glesborg har plads til ti unge i alderen 15-17 år. Det drejer sig fortrinsvis om unge, der er idømt ungdomssanktion. Indsatsen på Grenen-Glesborg er aktivitetsorienteret med en gennemgåede struktur i dagligdagen. Der lægges vægt på at sikre, at de unge ikke begår kriminalitet, og at de modtager målrettet og eksamensorienteret undervisning eller relevant beskæftigelse med uddannelsessigte. Det er samtidig medarbejdernes opgave at sikre, at de unge modtager omsorg og opdragelse med henblik på senere at kunne fungere i samfundet. Grenen-Glesborg er indrettet med to bo-enheder, Toppen og Roden. Desuden har man intern skole og træ-, smede- og motorværksted til undervisningsbrug.
Forud for indvielsen er gået en større ombygning af bygningerne, som tidligere husede Observationshjemmet Brundhøj. Samtidig har de 40 medarbejdere i afdelingen skullet organisere det kommende arbejde. Medarbejderne er blevet ansat i december 2004, efter at Grenen havde afholdt et stort informationsmøde i september for over 400 interesserede i Nørre Djurs Hallen om den nye afdeling og de forskellige jobtyper, der tæller socialpædagogiske medarbejdere, skole- og faglærere, socialrådgiver og teknisk-administrativt personale.
Afdelingen Grenen-Glesborg er en del af institutionen Grenen. I forvejen driver Grenen sikrede pladser på afdelingen Grenen-Grenaa - i byens gamle arrestbygning - med plads til fem unge. Der kan her være tale om unge, som skal placeres i varetægtssurrogat. De unge kan også anbringes på afdelingen som led i idømt ungdomssanktion. I efteråret 2005 ibrugtages yderligere ti særligt sikrede pladser til særligt voldelige unge og unge med psykiske lidelser. Det sker med afdeling Grenen-Dalstrup. Århus Amt er således i gang med at opbygge et tilbud, der giver mulighed for en sammenhængende pædagogisk indsats i sikret og åben afdeling. Sådan forløber en ungdomssanktions tre faser. En dom til ungdomssanktion indebærer et trefaset og toårigt behandlingsforløb. Anbringelsesforløbet består typisk af en indledende to måneders periode, hvor den unge skal opholde sig i en sikret institution som for eksempel Grenen-Grenaa. Derefter følger der en periode på cirka et år, hvor den unge er anbragt i en åben institution som for eksempel Grenen-Glesborg. Forløbet afsluttes med en periode, hvor den unge er i ambulant tilsyn fra hjemkommunen. Under hele to års forløbet er der mulighed for tilbageførsel til tidligere faser, såfremt den unge ikke overholder de vilkår, der er fastsat.

Kilde: Grenå Bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam