Grenaa Bladet:
Mange danskere så uden tvivl royal forlovelse på TV det meste af dagen den 8.10. Jeg bruger principielt ikke min tid på kongehuset, det er mere end rigeligt, at jeg over skatten er tvangsindlagt til at betale dertil.
Jeg brugte istedet dagen til at sælge lodsedler til Danmarks Afholdsforening. Men TV-avisen ville jeg gerne se, og om ikke også den prioriterer på ugepressens præmisser, idet størstedelen af sendetiden blev brugt på indvandrerforlovelsen. Bl.a. så vi SF’s formand, Holger K. Nielsen, i kjole og hvidt og med et vinglas i hånden.
Historien viser, at når et arbejderpartis politikere tager mod indbydelse til hoffet, så er højreskredet ikke til at stoppe.
Kun Enhedslistens (for) lille folketingsgruppe holder sig for god til dette cirkus. Måske vil det være klogt at klargøre denne holdning ved en navnetilføjelse: Enhedslisten - Republikansk Folkeparti.
Henning Sørensen
Forfatter - fhv. skraldemand
Villa Pax
Irisvej 17
8500 Grenaa
Kilde:
unavngivet