Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skønhedspleje til hud og fødder hos Tina Hestbech ved Bønnerup Strand

Den 35-årige lægeeksaminerede fodplejer og hudterapeut Tina Hestbech har netop åbnet klinikken Fod- og Hudplejen på privatadressen Sandbanken 14, Bønnerup Strand.
Herfra tilbyder hun fodbehandlinger, ansigtsbehandlinger, korrektion og farvning af bryn, voksbehandlinger og massage. Tina Hestbech anvender og forhandler udelukkende rene, naturlige og veldokumenterede produkter fra bl. a. det anerkendte tyske kosmetikfirma Annemarie Börlind.



Ingen kemikalier eller dyrerester i produkterne - kun rene og naturlige produkter, der samtidig virker som de skal. Det udgør en stor del af min forretnings-filosofi, og derfor noget jeg lægger meget stor vægt på. Det vand, der bruges i produkterne, kommer eksempelvis fra firmaets egen mineralkilde i kur-området Schwarzwald i Tyskland, og det er også noget jeg synes er både specielt og lækkert, siger Tina Hestbech, der foruden 1 1/2 år på Skolen for Fodplejere og Kosmetologer i Århus også har været på kurser i netop Tyskland for at dygtiggøre sig på området.
Tina Hestbech har tidligere prøvet at arbejde i butik i flere ombæringer, men først og fremmest har hun brugt sin tid på at passe hjem og fire børn i Bønnerup. Nu er de imidlertid blevet så store, at hun har haft tid til at uddanne sig til fodplejer og hudterapeut, og det netop med henblik på at starte egne klinik. Og det er nu sket på privatadressen Sandbanken 14, Bønnerup Strand. Hun holder i den forbindelse åbnings-reception på adressen den 2. juli fra kl. 14.00-17.00.
Hvis Tina’s efternavn måske klinger lidt bekendt, kære læser, så hænger det sammen med, at hendes far er identisk med brugsuddeleren i Voldby gennem en lille menneskealder, Mogens Hestbech. Tina Hestbech er med andre ord født og opvokset i Voldby, og selv om hun siden er flyttet til Bønnerup Strand, så er kommunen jo stadigvæk den samme, nemlig Nørre Djurs.
Fod- og Hudplejen har åbent mandag - fredag kl. 9-17 - eller efter aftale.
Den 35-årige fodplejer og hudterapeut Tina Hestbech har åbnet egen klinik på privatadressen Sandbanken 14, Bønnerup Strand.

Kilde: Grenå Bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam