Grenaa Bladet:
I alt 16 klubber fra Jylland og Fyn deltager i Grenaa Badminton Klubs åbne stævne for U-19 mesterrække, der afvikles i Østre Hallen førstkommende weekend med ialt 40 deltagere.
Et lignende stævne afvikles samtidig i Lillerød, så derfor er der ingen sjællandsklubber i Grenaa’s stævne i år.
Rikke Therkelsen, Mathias Søndergaard, Johan Fribo Mortensen og Kim Jung Nissen, der alle er GBK-spillere, deltager i stævnet. Klubben forventer rigtig gode kampe fra sine spillere, måske en finaleplacering? Rikke har status som mesterrækkespiller, og alle 3 drenge er A-spillere. Semifinaler og finaler spilles søndag formiddag.
Det går i øvrigt godt for GBK`s unge spillere. - Ved et lille åbent U-15 B-stævne i Horn-Fårvang deltog flere GBK’ere.
Cathrin Ravn gjorde sig dog særligt bemærket, idet hun vandt alle 3 kategorier, hvorefter hun fremover vil være at finde i A-rækken.
Damedoublen blev vundet sammen med Tina Thøgersen, Horn-Fårvang, over Ditte Bolther og Josefine Larsen, begge Grenaa, og mixdoublen sammen med Jonas Kristensen, Grenaa, over Josefine Larsen og Steen Weibull, også Grenaa.
Kilde:
unavngivet