Rougsoeportalen.dk

Grenaa Bladet:
Af S. E. Christiansen
FOF og Den Konservative Vælgerforening i Grenaa havde tirsdag aften i sidste uge samlet godt 200 personer til debataften om Djurslands fremtid i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Amtsdirektør Bo Johansen, Århus Amt, der er medlem af strukturkommissionen, indledte aftenens debat, med at drage sammenligninger mellem Region Hamburg og Schleswig Holstein og den danske struktur med kommuner, amter og staten. Vi har 3 niveauer i Danmark og i Tyskland har man 4 niveauer. Strukturkommissionens opgaver er spørgsmålet, om vi i Danmark kan gøre det bedre end andre steder. Vi må tage hensyn til vort demokrati, kvalitet, økonomi og bæredygtighed. Strukturkommissionen anbefaler opdelingen af den offentlige struktur med kommuner, regioner og staten, hvor de folkevalgte står i spidsen med synligt ansvar for opgaveløsningen.
Bo Johansen fortsatte med at oplyse, at man holder det sidste møde den 5. januar 2004, hvorefter kommissionens arbejde vil blive overdraget statsministeren til den videre behandling i Folketinget. Han tror selv på 3 til 7 regioner ved sammenlægning af nuværende amter, og han har ikke noget bud på, hvor mange kommuner Folketinget beslutter sig for. Skal kommunerne have et indbyggertal på 50.000 vil der kun blive 73 kommuner i Danmark, hvor vi nu har 273. Der bliver ingen folkeafstemninger blandt landets befolkning, om hvilke kommune de vil sammenlægges med, og Bo Johansen tror, at regeringen vil bestemme kommunestørrelsen med et pludseligt hug, som et lyn fra en klar himmel.
Opgavefordelingen mellem staten, regionerne og kommunerne vil være alt afgørende for opdelingen i bæredygtige enheder, og Bo Johansen sluttede med at anbefale bevarelsen af 3 niveauer med stat, regioner og kommuner.
Lektor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, der forsker i kommunestørrelser med særlig fokus på Bornholm, hvor kommunerne er slået sammen til én kommune, stod for det næste indlæg. Han slog fast, at strukturkommissionen ikke slår streger på landkortet eller sætter grænserne ved kommunesammenlægningerne, og han tror, at kommunalreformen vil tage længere tid end mange tror. Ulrik Kjær brugte vendingen om »Tro, Håb og Kærlighed« til sammenligning med debatten om større kommuner. »Tro« - det handler om ønsket til faglighed og specialisering - og ikke økonomien - for at kommuner ønsker sammenlægning. »Håb« - hvad håber vi af nye store kommuner? Hvad kan kommunen gøre for mig? »Kærlighed« - følelser spiller meget ind vedrørende folks tilknytning til en kommune. Lokalpatriotisme.
Ulrik Kjær sluttede med at udtrykke, at der mangler slagkraftige argumenter for og imod store eller små kommuner, og at der ikke findes analyser, der kan dokumentere, at store kommuner klarer sig bedre end små på det økonomiske område.
Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen savnede den folkelige debat om emnet, og takkede derfor FOF og De Konservative i Grenaa for dette initiativ. Hans opfattelse var, at strukturkommissionen ikke kunne komme uden om at anbefale 1). Direkte valg 2). Sammenhæng i ansvar og kompetence og 3). Skatteudskrivningsret.
— Da det nu skal være fint med en reform, hvor amterne i fremtiden skal kaldes regioner, så er 3 enheder for lidt, og man skal ikke tvinge forskellige landsdele sammen hen over hovedet på folk. Vi har trods alt forskellige holdninger som østjyde eller vestjyde, fynbo eller sjællænder, sagde Flensted-Jensen.
Han anbefalede 4 til 5 regioner i Jylland som en realistisk mulighed, men måtte erkende, at regeringen nok stiler mod 6 regioner i stedet for de nuværende 12 amter.
Advokat Paul Steninge, der var aftenens ordstyrer, gav efter en kort pause ordet til de 6 borgmestre som var mødt frem. Af de 8 Djurslandskommuner manglede kun borgmestrene fra Ebeltoft og Rougsø.
Borgmester Gert Schou, Grenaa, var ikke i tvivl.
— De 8 kommuner på Djursland bør være en kommune. Det vil give den rette størrelse overfor naboerne Århus og Randers. Der er allerede gode samarbejdsrelationer kommunerne imellem, men på de sociale områder kan samarbejde ikke lade sig gøre hen over kommunegrænserne, sagde Gert Schou.
Han gik desuden ind for direkte valg til de fremtidige regioner og kommuner.
Borgmester Jens Peter Jellesen, Nørre Djurs Kommune, gad nok se den borgmester, som ville indrømme, at kommunerne ikke styres godt nok i dag. Spørgsmålet om kommunesammenlægning var ikke drøftet i hans kommunalbestyrelse, men alle skulle da være velkomne til at lægge sig sammen med Nørre Djurs Kommune! Han var dog personligt enig med Gert Schou i, at det bedste var én Djursland-kommune.
Borgmester Kim Dalskov Poulsen, Midtdjurs var i tvivl.
— Jo mere vi hører, des mere i tvivl kommer man. Hvilke opgaver skal kommunerne løfte i fremtiden? I Midtdjurs klarer vi opgaverne flot indenfor kerneområder som børn, skole og ældre, vi har pasningsordning og stor tilfredshed blandt vore ældre. Kan det gøres bedre i en stor kommune? Lad os nu vente og se tiden an, lad os se på opgaverne først, sluttede Kim Dalskov Poulsen.
Borgmester Richard Rolander, Rosenholm var ikke i tvivl.
— Vi klarer os godt i Rosenholm Kommune. Vores økonomi er god på grund af de mange, der pendler til Århus og tjener deres løn der, og betaler skatten hjemme hos os. Vi har et identitetsproblem, idet vi føler os tæt på Århus, og kun Rønde Kommune ligner os en del i struktur. Én Djurslandskommune er utopi, men hvad siger borgerne, og hvad afgør Folketingets politikere? Det vil kun tiden vise, sagde han.
Borgmester Vilfred Friborg Hansen, Rønde Kommune, var af den opfattelse, at det drejede sig om politisk prestige med at danne regioner i stedet for nuværende amter.
— Er en kommunalreform overhovedet nødvendig? Det er imidlertid urealistisk at tro på, at der ikke sker noget, og 2 til 4 kommuner på Djursland vil være en mulighed, der i et fortsat samarbejde kan styrke landsdelen, sagde han.
Borgmester Kirsten Würtz, Sønderhald, var sidste borgmester på talerstolen. Hun slog fast, at et tilbud fra Randers blev afvist af hendes kommunalbestyrelse, der ser Djurslands-kommunerne som gode samarbejdsparter. Sønderhald Kommune havde holdt et fremtidsseminar, hvor ønsket om en vestlig kommune på Djursland var ønsket. Denne kommune skulle bestå at Rosenholm, Rougsø, Midtdjurs og Sønderhald kommuner med en befolkning på 40.000 indbyggere.
— Én stor Djurslandskommune med alle 8 kommuner bliver for stor, sluttede Kirsten Würtz.
Efter indlæggene var der frit for publikum til at stille spørgsmål.
En spørger fra Ebeltoft ville vide, om kommunerne vil få indflydelse på det endelige resultat. Ulrik Kjær var af den opfattelse, at Folketinget tager sine beslutninger uden at spørge kommunerne, og han tror ikke på folkeafstemninger om emnet.
Amtsdirektør Bo Johansen oplyste til sidst, at regeringen har lagt en tidsramme over året 2004 til 2005 til at fremsætte lovforslag om strukturen på regionsplan og kommuneinddelinger.

Kilde:

unavngivet