I Randers Amtsavis kan man for tiden læse om en påtænkt indsats for at lære forældre at sige nej til deres børn/unge. Det får en teenage-mor til at skrive følgende:
”Må jeg nu be` om mine himmelblå?” En talemåde, men også hvordan vores hustyranner viser, hvad de mener om deres pinlige forældre. De ruller med øjnene, netop som om de vil sige: ”Nej, må jeg nu be` om mine himmelblå!”
Det var faktisk også, hvad jeg tænkte, da jeg læste lederen (i Randers Amtsavis) med overskriften: ”Hurra for pinlige forældre” i lørdagsavisen. Er vi virkelig kommet derud, hvor vi skal lære at være forældre i ordets bogstavelige forstand. Lære at tage ansvaret for vores unge og turde sige nej.
Jeg er selv mor til en 16-årig ”hustyran”, og jeg er sådan en mor, der tjekker mit barn, der siger nej og tager de diskussioner, der opstår ved at sige nej. Min datter prøver også: ”Jamen, alle de andre må” – fint, så ringer jeg til alle de andres forældre, de må som regel heller ikke. Det er hårdt at have en teenager i huset – ja, vel er det så, men tag for pokker dén kamp! Man skal vide, hvor éns barn er, og hvad de laver – det er éns pligt som forældre.
Jeg ved godt, at mange har en travl dagligdag, og at det er nemmere bare at lade stå til – man undgår mange konflikter, og det er hårdt at hamle op med de unge i dag. Men vi gør de unge en bjørnetjenste, hvis vi ikke sætter grænser i tide. Min erfaring er, at børn gerne vil have grænser. Hvis min datter er på vej ud af døren, og jeg ingenting siger, så kommer hun tilbage og spørger, hvornår hun skal være hjemme. Det kan godt være, hun brokker sig over tidspunktet, men hun spørger alligevel. Hun vil gerne føle, at vi bekymrer os om hende.
Jeg græmmes over, at vi er kommet dertil, hvor forældre til unge skal have hjælp til at sige nej. Måske skal vi også sætte ind et helt andet sted. Vores børn lærer allerede på vuggestue-stadiet: ”Vi kan vel snakke om det”. Alt skal snakkes om og besluttes i fællesskab. Hvordan skal de så lære, at der er andre end dem, der bestemmer. Vi skal lære vores børn, at nogen gange så véd de voksne altså bedst, og det tror jeg, vi glemmer under børnenes opvækst. Og det er synd, de bliver små voksne, der allerede fra små af skal træffe voksne beslutnnger. Det kan de slet ikke overskue, og vi kan ikke være bekendt at give dem dét ansvar. Så alt i alt er det holdningen til vores børn, der skal ændres. Det er forkert først at sætte ind i ungdommen, hvad der skulle være lært fra treårs-alderen.”
Skrevet af Lone Nielsen fra Gjerlev i Randers Amtsavis tirsdag d. 28. oktober
Kilde:
rex
05/05 2023
