Normalt sætter vi det meget højt at være læsernes ydmyge talerør, og vores Redaktør plejer pænt at holde sig til kirketiderne og alt det andet nødvendige stof. Men min sandten om ikke han i dag fører sig frem med et skarpt indlæg i debatten om kommunesammenlægninger.
Læs lederen hér!
”Jeg er nødt til at slå det fast fra starten: mit udgangspunkt for at kaste mig ud i debatten om de mulige kommunesammenlægninger er, at jeg i bund og grund er imod store enheder! Jeg tror i langt de fleste tilfælde, at de umiddelbare økonomiske fordele ved stordrift set på et regneark ofte bliver til endnu større udgifter til øget administration, når det skal føres ud i praksis. Endvidere mener jeg helt klart, det er meget sundere for borgernes livskvalitet at være en del af et lille overskueligt fællesskab frem for et kæmpestort og tilsvarende fremmedgørende.
Det er altså alvorlige livsværdier, vi spiller fandango med, hvis vi bliver kastet ud i en kommunalreform med væsentligt større kommuner hér på Djursland. Hvis processen var startet med, om vi overhovedet ønsker sammenlægninger, havde jeg klart været at finde på nej-siden. Det hedder vist at være decentralist.
Nu er der så bare dét, at politikerne på Christiansborg med indenrigsministeren i spidsen har bidt sig fast i, at vi SKAL have en kommunalreform. Den nedsatte Strukturkommission er blevet sat til at fremlægge de offentlige opgaver, der skal løses i fremtiden, sammen med forskellige løsningsforslag m.h.t. kommunernes størrelser. Vi bliver altså ikke spurgt hér, og vi bliver derfor nødt til som borgere at forholde os til, at kommunalreformen kommer – hvad enten vi ønsker det eller ej! Og det sker endda, selvom der f.eks. på de konservatives info-møde om emnet forleden i Grenå blev fremført det ene gode argument efter det andet for at være skeptisk over for overhovedet at lægge kommuner sammen.
Det gør jo unægtelig, at diskussionen får et helt andet udgangspunkt, for så er min private decentralisme intet værd! Dén har politikerne på Christiansborg allerede taget af bordet for mig. Nå, men hvad kan man så andet end som dén gode samfundsborger, man er, at vise sig omstillingsparat!
Så mit næste spørgsmål i min indre dialog bliver så: Hvad kan vi på Djursland bruge den påtvungne kommunalreform til? Med dette som udgangspunkt synes jeg, tingene ser helt anderledes ud. På Djursland har vi mistet utåleligt mange arbejdspladser gennem de senere år, og dét, at der er så mange afsides egne af vores region, gør det mange steder svært at tiltrække både nye erhverv og bosættere. Her er Nørre Djurs jo f.eks. et af de meget svagt kørende områder rent økonomisk, og det kan simpelthen ikke lade sig gøre at blive ved med at eksistere, hvis ikke der bliver en betydelig bedre økonomi meget snart.
En sammenlægning af kommuner kunne måske blive en økonomisk gevinst for os, og større kommuner vil måske have nemmere ved at hævde sig på Christiansborg og få tilført nogle hårdt tiltrængte midler til alle de ihærdige idémagere i vores område.
Hvordan gøres dét så bedst? Ja, når vi så prøver at se på dét med at hævde os som region, så har jeg fået den ”kætterske” tanke, at det ville være langt det klogeste at slå hele Djursland sammen til én stor kommune! Hvis jeg skal være lidt grov, så har vi store traditioner for indbyrdes skænderier hér på Djursland, og den ene hånd véd sjældent, hvad den anden gør, og det kan blive til stor skade i processen med at hævde os på landsplan. Slog vi frivilligt hele skidtet sammen, ville vi og vore politikere være tvunget ud i et fælles fremtidsprojekt for hele Djursland. Hvis vi derimod lader frivilligheden råde, vil det i stedet for en stor spændende opgave blive en proces, hvor lokalegoismen kommer til at føre det store ord.
Tænk, hvis folk lige fra Assentoft til Grenå og fra Bønnerup Havn og til Sletterhage blev dybt engagerede i at arbejde for en fælles sag, nemlig storkommunen Djursland. Tænk, hvis ”hatten i hånden” kunne blive afløst af en fælles bevidsthed om at være fra Djursland i et moderne samfund, hvor vi ikke længere var ”underhunde” i Det Skæve Danmark. Men skal vi til at lave indbyrdes konkurrence i 2, 3 eller flere kommuner, så synes jeg pludselig, det ligner ren roulette med vores fælles fremtid.
Tanken om ét Djursland er naturligvis ikke kun min, men den er faktisk blevet fremført både af vores lokale Malte Larsen, af Venstres formand i Rønde, af Grenå-borgmester Gert Schou samt af forskellige borgere. Det er den, fordi det er en relativt fornuftig tanke. Prøv at forestille jer et Djursland, hvor bredbåndets udbredelse til dén tid gør det meget nemmere at kommunikere, end vi overhovedet forestiller os i dag. IT kan direkte blive et demokratisk redskab for både borgere og politikere på en måde, vi ikke helt kender til endnu. Det er også klart, at vi i en kæmpekommune bliver nødt til at etablere nogle decentrale måder at køre mange ting på, så borgerne føler, de har indflydelse på deres dagligdag. Man kunne måske forestille sig, at hver af de nuværende kommuner fik ansvar for netop de ting, de er bedst til i en fremtidig storkommune, så der blev lidt tilbage af de lokale forvaltninger i et samspil med borgerne.
Der er således mange gode argumenter, men hvordan skal det dog blive til virkelighed, når ingen af de ovennævnte politikere direkte slås og arbejder målrettet for en fælles Djursland-kommune. Mødet forleden havde ellers været en kærkommen lejlighed til i samspil med de indkaldte eksperter at få belyst mulighederne, men det kræver da så sandelig, at førnævnte fremfører idéen som den nødvendighed, den efter min mening er. Ganske vist startede Gert Schou rent faktisk med at gøre rede for idéen, men aftenens mange ekspertudsagn havde åbenbart taget pippet fra ham, for han sluttede af med en erkendelse af, at det nok endte med 2-4 kommuner på trods af hans ønsker. Jeg savnede en politiker, der turde holde fast i sin idé i alt fald aftenen ud, så vi kunne have fået den belyst fra så mange vinkler som muligt. Hvor var I henne, I politikere, der går ind for ét Djursland? Hvad er et debatmøde værd, når der ikke er modspil og ingen indtager et så nødvendigt standpunkt?
Så er der ingen til at ”bide skeer” med Rosenholms borgmester, der på mødet præsterede det kunststykke i ét hug at klippe Hornslet og omegn ud af dét Djurslands-kort, der ellers har set sådan ud i ret mange år. Lidt af en præstation – og alt sammen lige præcis af førnævnte lokal-egoistiske grunde: Rosenholm er blevet en rig kommune og vil hellere hytte sig selv som forstad til Århus end at skulle være solidarisk og ligefrem dele kommunekontor med de fattige dele af Djursland.
På dén led er den glade historie om en langt mere positiv fremtid for et fælles Djursland altså allerede ved at blive afløst af en gyser! Det er naivt at tro på ét Djursland, siger vore politikere nu!
Kære politikere, I har tvunget mig ud i at sidde og håbe på, at en stor grim mand fra vores borgmesters regering kommer med den store lineal og siger: ”Kan I så se at få slået Djursland sammen! Vi vil ikke finde os i, at rige kommuner ikke vil slå sig sammen med fattige i sammenlægningsprocessen.”
Tænk, at det skulle komme så vidt!”
Skrevet af Redaktøren
Kilde:
rex
05/05 2023
