Tak til
 






  
05/05 2023

Dagsorden for kommunalbestyrelsesmøde




Nørre Djurs
Kommune


Kommunalbestyrelsen


Dato: 6. november 2003
Lokale: Mødelokale 1
Tidspunkt: 18.30
Fraværende:


Indholdsfortegnelse

Kommunalbestyrelsen den 6. november 2003


Sag nr. Side

1. Spørgetid 393
2. Efterretningssager 393
3. Sager afgjort af udvalgene 393
4. Fastsættelse af mødeplan for kommunalbestyrelsen i 2004 394
5. Valgbestyrelse ved folketingsvalg m.v. - stedfortræder 394
6. Udtræden af Ældrerådet 395
7. Økonomi- og likviditetsrapport pr. 30. september 2003 396
8. Strategiplan og lokal Agenda 21 for Nørre Djurs Kommune 396
9. Bopælspligt - Bønnerup Strand 397
10. Grenaa Andelsboligforening - Regnskab 2001 og 2002 398
11. Grenaa Andelsboligforening - afdeling 8, Voldby 399
12. Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn 401
13. Tilsynsrådet - Nørre-Djurs.net & Computer-Bøvl-miljø 401
14. Budgetopfølgning pr. 30. september 2003 - Børne- og Kulturudvalgets område 402
15. Merindskrivning i børnehaverne - budgetomplacering 403
16. Eventuelt 404
17. LUKKET MØDE - Salg af ejendom 404
18. LUKKET MØDE - Sager afgjort af udvalgene 405
19. LUKKET MØDE - Meddelelser fra formanden 405
20. LUKKET MØDE - Eventuelt 406








1. Spørgetid

J.nr.: 00.01P24 Init.: mc kmb-200.doc
Sagsfremstilling:

Der er modtaget spørgsmål fra Henrik Pedersen, vedrørende pasningstilbud.








2. Efterretningssager

J.nr.: Init.: mc kmb-201.doc
Sagsfremstilling:

a. Love, bekendtgørelser og cirkulærer.

b. 15.00G12
Arbejdsformidlingen, Århus Amt, ledighedstal for august 2003.

c. 24.05S55
Fonden for Destination Djursland. Årsrapport for perioden 1. maj 2002 - 30. april 2003.









3. Sager afgjort af udvalgene

J.nr.: Init.: mc kmb-202.doc
Sagsfremstilling:

Der foreligger beslutningsdagsordener fra:

Børne- og Kulturudvalget, den 23. oktober 2003.
Økonomiudvalget, den 28. oktober 2003.








4. Fastsættelse af mødeplan for kommunalbestyrelsen i 2004

J.nr.: 00.01A12 Init.: cl kmb-198.doc
Sagsfremstilling:

Der foreslås følgende mødeplan:

Torsdag, den 15. januar 2004
Torsdag, den 5. februar 2004
Torsdag, den 4. marts 2004
Torsdag, den 1. april 2004
Torsdag, den 13. maj 2004
Torsdag, den 17. juni 2004
Torsdag, den 5. august 2004
Torsdag, den 9. september 2004
Torsdag, den 7. oktober 2004
Torsdag, den 4. november 2004
Torsdag, den 9. december 2004

Alle møder begynder kl. 18.30.


5. Valgbestyrelse ved folketingsvalg m.v. - stedfortræder

J.nr.: 00.01A10 Init.: cl kmb-208.doc
Sagsfremstilling:

På kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 6. december 2001 valgtes Benny Hammer som stedfortræder for Jens Peter Jellesen til valgbestyrelsen ved folketingsvalg m.v. (Grenaa-Kredsen).

Borgmesterkontoret er blevet bekendt med, at Benny Hammer er blevet opstillet som kandidat til Folketinget for Det Konservative Folkeparti i Hammel-Kredsen, der henhører under Århus Amtskreds.

Borgmesterkontoret skal i denne anledning henlede opmærksomheden på lov om valg til Folketinget, § 27, hvori det anføres, at ingen, der er opstillet som kandidat i stor- eller amtskredse, kan vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen.

I loven om valg af danske repræsentanter til Europa-Parleamentet, § 16, stk. 2, anføres det, at ingen, der er opstillet til valget, kan vælges som medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.

Med baggrund i foranstående kan der godt vælges en stedfortræder til valgbestyrelsen ved folketingsvalg, og en stedfortræder ved Europa-Parlamentsvalg, men af praktiske årsager foreslås det, at der kun udpeges 1 stedfortræder.

Samtidig skal der udpeges 1 stedfortræder for Gert Eriksen til valgbestyrelsen, idet dette ikke blev foretaget på kommunalbestyrelsens møde den 13. juni 2002 i forbindelse med omkonstituering af udvalgene.


6. Udtræden af Ældrerådet

J.nr.: 16.00.08 Init.: cl kmb-199.doc
Sagsfremstilling:

Ansøgning af 10. oktober 2003 fra Svend Kristensen, Toresvej 5, Rimsø, 8500 Grenaa, om at udtræde af Ældrerådet.

Ansøgningen begrundes med, at Ældrerådet har udvist passivitet over for lukningen af Plejehjemmet Nørrevangs køkken og i øvrigt hele ældresektoren.

I Ældrerådets vedtægter er der intet anført om, i hvilke tilfælde en ansøgning om udtrædelse skal imødekommes.

Borgmesterkontoret skal oplyse, at der i bilag til vedtægter for Ældrerådet, som lovgrundlag er henvist til den kommunale valglov.

I den kommunale valglovs § 103 anføres det, at et medlem skal fritages, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemsskabet.

Efter stk. 2 er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt en ansøgning skal imødekommes.

Stedfortræder er Anne-Marie Bønnerup, Strandagervej 8, Karlby, 8500 Grenaa, der telefonisk har oplyst, at hun - grundet helbredsmæssige forhold - ikke ønsker at indtræde i Ældrerådet.

Ny stedfortræder er Kirsten Westergaard, Mølletoften 22, Selkær Mølle, 8585 Glesborg.




7. Økonomi- og likviditetsrapport pr. 30. september 2003

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: hjl of-388.doc
Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport og likviditetsregnskab pr. 30. september 2003.

Rapporten er opgjort i beretningsform og suppleret med den korrigerede kassebeholdning, der ved kvartalets udløb udgjorde -7.030.151 kr., samt overordnede bemærkninger.

Økonomirapport opgjort på bevillingsniveau er vedlagt sagen.

Med hensyn til likviditetsregnskabet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med kommunens dispensation fra kassekreditreglen godkendt en likviditetsplan, der pr. nævnte dato skulle udvise en negativ saldo på 3.855.031 kr.

Det faktiske resultat blev en positiv saldo på 3.941.058 kr.

Det bemærkes, at ovennævnte tal udtrykker kassebeholdningen opgjort efter kassekreditreglen.

Vicekommunaldirektøren indstiller, at økonomirapporten og likviditetsopgørelsen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Anbefales.



8. Strategiplan og lokal Agenda 21 for Nørre Djurs Kommune

J.nr.: 01.02.03P15 Init.: sb ok-127.doc
Sagsfremstilling:

Ifølge planloven skal kommunen i første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægning (strategiplan). Denne strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af Kommuneplanen. Derudover skal den indeholde Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udvikling samt en beslutning om Kommuneplanen revideres helt, delvist eller vedtages for en ny fire års periode. Strategi for Agenda 21 skal ligeledes udarbejdes i første halvdel af den kommunale valgperiode og derfor medtaget i strategiplanen.

En projektgruppe bestående af Kirsten Krogh, Fællesforvaltningen, og Dan Lauritsen og Søren Brixen, Centralforvaltningen, har udarbejdet et forslag til Strategiplan og lokal Agenda 21, som Økonomiudvalget (styregruppen) bedes forholde sig til.

Efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen skal strategiplanen til høring i 8 uger. Projektgruppen foreslår, at temaerne kommunesammenlægning og kommunalt samarbejde samt landdistriktspolitik sættes til offentlig debat i strategiplanens høringsperiode, hvorimod bosætning først sættes til offentlig debat i forbindelse med Kommuneplanens høring.

Vicekommunaldirektøren indstiller strategiplanen til godkendelse og samtidig en delvis revision af Kommuneplanen, det vil sige en temarevision af:

· Bosætning.
· Kommunesammenlægninger og kommunalt samarbejde.
· Landistriktspolitik.
· Agenda 21.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Bosætningsområde i Ramten udgår.
Offentlig debat afholdes i forbindelse med Kommuneplanens høring.


9. Bopælspligt - Bønnerup Strand

J.nr.: 03.01 Init.: mc ok-129.doc
Sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsesmedlem Hans Møller stillede i møde den 7. maj 2003 forslag om, at der indføres bopælspligt overfor nye ejere af helårsbeboelser i byzone i Bønnerup Strand, og at kommunen håndhæver bopælspligten.

Kommunalbestyrelsen besluttede at overgive sagen til udvalgsbehandling forinden endelig stilling tages.

Der er 2 regelsæt, der kan regulere beboelsesejendommes anvendelse til helårsbeboelse:

Lokalplan. Planlovens § 15, stk. 1, nr. 8, om hvordan de enkelte bygninger anvendes.
Lov om midlertidig regulering af boligforhold § 50, jfr. §§ 48 og 49.

Notat er vedlagt i sagen.

Kommunaldirektøren indstiller, at der ikke indføres bopælspligt begrundet i håndhævelsesreglerne i de 2 regelsæt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Det anbefales, at sagen afgøres i forbindelse med revision af kommuneplanen.



10. Grenaa Andelsboligforening - Regnskab 2001 og 2002

J.nr.: 03.11.02S55 Init.: cl ok-128.doc
Sagsfremstilling:

Grenaa Andelsboligforening fremsender regnskab for årene 2001 og 2002 vedrørende:

Afdeling VI
· Møllevangen 6-12, Bønnerup Strand

Afdeling VII
· Hestehavevej 7A - 9C, Gjerrild
· P. Møllersvej 2A - 4C, Fjellerup
· Kornblomstvej 15A - 19F, Glesborg

Afdeling VIII
· Søndervang 2-38, Voldby

Afdeling IX
· Åvangen 1-26, Bønnerup Strand

Afdeling XI
· Gartnerengen 1-33, Fjellerup.

Borgmesterkontoret skal oplyse,

at i lovbekendtgørelse nr. 1103 af 13. december 2000, om drift af almene boliger, § 70, skal regnskab og beretning inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning indsendes til den tilsynsførende kommunalbestyrelse,

at i lovbekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 2003 om almene boliger samt støttede private andelsboliger, § 166, og lovbekendtgørelsen om drift af almene boliger, § 59, om vedligeholdelsesstandard for afdelinger, som ikke er omfattet af Byggeskadefonden, dvs. afdelinger med tilsagn før 1. juli 1986, skal der foreligge drifts- og vedligeholdelsesplaner,

at der foreligger drifts- og vedligeholdelsesplan for afdeling VI, Møllevangen 6-12, Bønnerup Strand, og

at revisionen er udført i henhold til bekendtgørelse nr. 1103 af 13. december 2000 om drift af almene boliger med tilhørende revisionsinstruks. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Baggrunden for, at regnskabet for 2001 først fremsendes til politisk behandling sammen med regnskabet for 2002, skyldes, at drifts- og vedligeholdelsesplan for afdeling VI først er udarbejdet i 2003.

Endvidere fremsender Grenaa Andelsboligforening drifts- og vedligeholdelsesplaner for foreningens afdelinger i Nørre Djurs Kommune, og såfremt vedligeholdelsesplanerne følges, vil der ske store huslejeforhøjelser i de enkelte afdelinger.

For at undgå disse forhøjelser søger Grenaa Andelsboligforening om følgende undtagelser.

Arbejder der medtages med 33 % i drifts- og vedligeholdelsesplanerne:
· Tage, kviste, udvendige ståltrapper, altangange, udvendige vinduer og døre, tagrender, udvendige belægninger og udskiftning af køkkener.

Arbejder der ikke medtages i drifts- og vedligeholdelsesplanerne:
· Udvendig murværk, indvendige døre, trægulve og modernisering af badeværelser.

Med hensyn til de arbejder, der alene medtages på 33% bemærkes, at resten finansieres ved brug af den trækningsret, som foreningen har i Boligselskabernes Landsforening (BL) samt ved lånefinansiering.

Arbejder, der ikke er medtaget i drifts- og vedligeholdelsesplanen, lånefinansieres.

Vicekommunaldirektøren indstiller, at regnskaberne for 2001 og 2002 godkendes, samt at ansøgningen om undtagelser i drifts- og vedligeholdelsesplanerne imødekommes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Anbefales.



11. Grenaa Andelsboligforening - afdeling 8, Voldby

J.nr.: 03.02.12G01 Init.: cl kmb-207.doc
Sagsfremstilling:

Grenaa Andelsboligforening anmoder kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse i en tvist mellem boligforeningen og afdeling 8, Søndervang, Voldby, angående budgettet for 2004.

Afdelingsmødet har den 22. september 2003, hvor der deltog 6 beboere, nedstemt budgettet, idet man ikke kunne acceptere en huslejeforhøjelse.

Grenaa Andelsboligforening begrunder stigningen med:

Forsikringer:
· Almindelig prisudvikling/præmieforhøjelse på 3.400 kr.

Administrationsbidrag:
· Stigning på ca. 5.000 kr., der primært skyldes normal lønudvikling.

Renholdelse inkl. ejendomsfunktionærlønninger:
· Stigning på 6.000 kr., der begrundes med øget bemanding af afdelingen.

Almindelig vedligeholdelse:
· Forventet stigning på 6.000 kr.

Fraflytning:
· Istandsættelse, der medfører nødvendig regulering af hensættelser, 2.700 kr.

Forbedringsarbejder:
· Ydelser på lån forventes at stige med godt 5.000 kr.

Mindreudgifter:
· Ejendomsskatter og vandafgift forventes at falde med henholdsvis 2.000 kr. og 7.000 kr.

Andelsboligforeningen oplyser, at huslejestigninger udgør:

· 2 værelser: 85,00 kr. pr. måned
· 3 værelser: 108,00 kr. pr. måned
· 4 værelser: 127,00 kr. pr. måned
· Nye 2 værelser (tidligere ungdomsboliger): 105,00 kr. pr. måned.

Borgmesterkontoret skal oplyse, at der - jfr. Økonomi- og Erhvervsministeriets lovbekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 2003 om almene boliger samt støttede private andelsboliger, § 42 - anføres:

“Boligorganisationens bestyrelse indbringer eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og afdelingsbestyrelse eller afdelingsmødet om driftsbudget og årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse”.

Endvidere skal det oplyses, at der den 29. oktober 2003 har været afholdt møde mellem Grenaa Andelsboligforening, afdeling 8, Søndervang/Voldby, og borgmesterkontoret angående budgettet for 2004.

Referat fra mødet beror i sagen.

Vicekommunaldirektøren indstiller, at det af Grenaa Andelsboligforening udarbejdede budget for 2004 godkendes.


12. Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn

J.nr.: 08.00P24 Init.: Cl kmb-197.doc
Sagsfremstilling:

Statsamtet Århus, Tilsynsrådet, har i mødet den 22. august 2003 behandlet sagen om lovligheden af tilskud til Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn.

Tilsynsrådet vedtog at udtale, “at Nørre Djurs Kommune lovligt kan give tilskud til Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn under forudsætning af, at der forinden foretages en yderligere ændring af vedtægterne for Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn, så det sikres, at i tilfælde af fondens ophør skal den del af fondskapitalen, der direkte eller indirekte er tilvejebragt af Nørre Djurs Kommune, anvendes til offentligt formål, som er godkendt af Nørre Djurs Kommunalbestyrelse”.

Vedtægterne er efterfølgende rettet, og som nyt afsnit i § 9 er indsat:

“Ved fondens eventuelle ophør skal den del af fondskapitalen, der direkte eller indirekte er tilvejebragt af Nørre Djurs Kommune anvendes til offentligt formål, som er godkendt af Nørre Djurs Kommunens kommunalbestyrelse”.

Kommunaldirektøren indstiller, at vedtægtsændringen godkendes.



13. Tilsynsrådet - Nørre-Djurs.net & Computer-Bøvl-miljø

J.nr.: 18.13 K03 Init.: Hjl of-390.doc
Sagsfremstilling:
Tilsynsrådet, Statsamtet Århus, har truffet den afgørelse, at Nørre Djurs Kommune ikke inden for kommunalfuldmagtens område har hjemmel til at yde Nørre-Djurs.net & Computer-Bøvl-miljø en kommunegaranti på 250.000 kr. i op til et halvt år, jfr. kommunalbestyrelsens beslutning af 6. februar 2003.

Kommunalbestyrelsen er samtidig blevet anmodet om at meddele Tilsynsrådet, om man kan tilslutte sig afgørelsen.

Økonomiafdelingen skal bemærke, at det skønnes modstridende, når Tilsynsrådet på den ene side træffer en afgørelse, der ikke kan påklages til nogen administrativ myndighed, og på den anden side forespørger, om kommunalbestyrelsen kan tilslutte sig afgørelsen.

En overvejelse herom må føre til det resultat, at kommunalbestyrelsen enten tager sagen til efterretning, eller anmoder Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at efterprøve, om Tilsynsrådets afgørelse er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det skal særskilt bemærkes, at der i Tilsynsrådets sagsfremstilling er en faktuel fejl, når Tilsynsrådet skriver, at det drejer sig om hele Djursland. Foreningens virkeområde er efter vedtægterne kun Nørre Djurs Kommune, mens søsterforeninger - der dog organisatorisk er samlet i en paraplyforening - opererer i de respektive andre Djurslandskommuner.

Kommunaldirektøren fremsender sagen til kommunalbestyrelsens beslutning under hensyn til de bemærkninger, der er afgivet fra Økonomiafdelingen.



14. Budgetopfølgning pr. 30. september 2003 - Børne- og Kulturudvalgets område

J.nr.: 00.01.Ø09 Init.: Vv bk-087.doc
Sagsfremstilling:
På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2003 og vurdering af ressourcebehovet i den resterende del af regnskabsåret, ansøges der om budgetomplacering/tillægsbevilling for 2003 således:

Funktion Netto kr.
03.22.01 Folkeskoler -142.000
03.22.05 Skolefritidsordninger -33.000
03.22.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap 228.000
03.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 282.000
03.30.44 Andre faglige uddannelser 60.000
05.25.10 Daginstitutioner, fælles formål 110.000
05.25.11 Dagpleje 154.000
05.25.13 Børnehaver -659.000
I alt 0

Specifikation af beløbene er indlagt i sagen tillige med begrundelser for den enkelte forhold.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen anbefales.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 23. oktober 2003
Fraværende: Ingen

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Anbefales.



15. Merindskrivning i børnehaverne - budgetomplacering

J.nr.: 16.06.04.S04 Init.: Vv bk-082.doc
Sagsfremstilling:
Der er lavet opgørelse over merindskrivning i forhold til grundnormering i børnehaverne for perioden 1. januar - 30. september 2003.

Børnehaverne tildeles ud over grundnormeringen et beløb på 33.000 kr. (2001-niveau) pr. årspoint. Beløbet skal dække samtlige driftsudgifter.

Der søges på den baggrund om budgetomplacering for 2003 inden for bevillingsniveau 05.25 Dagpleje og daginstitutioner således:

Åparkens børnehave 154.800 kr.
Bønnerup børnehave 9.400 kr.
Savværket børnehave 155.800 kr.
Fjellerup børnehave 234.700 kr.
Sct. Georgs Gårdens børnehave 123.000 kr.
Frihedslyst børnehave 55.300 kr.
Pulje til merindskrivning -346.450 kr.
Dagpleje -386.550 kr.
I alt 0 kr.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen imødekommes.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 23. oktober 2003
Fraværende: Ingen

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28. oktober 2003
Fraværende: Ingen.

Anbefales.



16. Eventuelt

J.nr.: Init.: Mc kmb-203.doc
Sagsfremstilling:














Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam