Grenaa Bladet:
Det blev til en perfekt sæsonafslutning for GIF Fodbolds 1. hold, der spiller i Jyllandsserien.
Efter at have vundet rækken foran Randers Freja og Åbyhøj, skulle GIF’erne møde de om muligt endnu mere suveræne rækkevindere fra den anden kreds, FC Horsens, på Viby Stadion ved Århus søndag den 2. november. Holdet vandt nemlig kampen 2-1 efter omkamp, og kan således kalde sig jyske mestre for Jyllandsseriehold 2003. Der er tale om det bedste resultat i klubbens historie, og til foråret skal klubben for første gang nogensinde i moderne tid optræde i en række, der ligger højere end Jyllandsserien. Den hedder Kvalifikationsrækken, og her skal GIF i foråret 2004 dyste mod 7 andre jyske hold om fire pladser i Danmarksserien.
Den ordinære kamp mod FC Horsens endte 1-1, men i omkampen fik GIF udbytte af et generelt overtag kampen igennem med endnu en scoring. Dagens målhelte var anfører Brian Engelund og angriberen Rasmus Wetche.
Kilde:
unavngivet