Grenaa Bladet:
Pokalkampen mellem Ældre Sagen i Grenaa og Ældre Sagen i Ebeltoft i Grenaa Bowlingcenter, endte med en sejr til Grenaa, som dermed erobrede pokalen til ejendom.
Der blev spillet på alle baner - det vil sige 16 damer og 16 herrer var i aktion. Grenaa opnåede totalt 4066 point, mens Ebeltoft scorede 3931 point. Bedst blandt Grenaa’s damer var Else Sørensen med 325 point, mens den mest scorende blandt Grenaa’s herrer var Knud Slot med 326 point.
Pokalkampen blev afsluttet med hyggeligt samvær over smørrebrød og kaffe. Der blev uddelt vin-præmier til nr. 1 og 2 fra begge byer - Grenaa’s 2’ere var Ida Hansen og Henning Sørensen - og der var desuden vinpræmier til den bane, der havde scores flest strikes undervejs. Der blev til slut ytret ønske om at forsætte samarbejdet, så det blev vedtaget, at der i 2004 skal fortsættes med disse bowling-pokalkampe mellem Ældre Sagens afdelinger i Grenaa og Ebeltoft.
Kilde:
unavngivet