Grenaa Bladet:
Grenaa Politi fik onsdag i sidste uge fat i to bilister, der ikke helt havde rent mel i posen.
Ingen af dem var nemlig ejer af et kørekort. Den første - en 40-årig mand fra Lystrup - havde vist nok aldrig haft et. Han blev snuppet i en almindelig personbil på Glesborg Bygade i Glesborg midt på formiddagen. Bilen var i øvrigt efterlyst for en manglende omregistrering, så politiet benyttede lejligheden til at klippe nummerpladerne af køretøjet.
Den anden bilist - en 36-årig mand fra Kolind - har engang haft et kørekort, men det er blevet ham fradømt, så også han fik problemer med politiet, idet han blev antastet under en køretur i personbil. Det foregik på Stabrandvej ved Kolind.
Kilde:
unavngivet