Grenaa Bladet:
Ved Grenaa Badminton Klubs eget åbne forbundsstævne for U19-mesterrække-spillere i Østre Hallen lørdag den 1. november lykkedes det atter for Rikke Therkelsen at komme i finalen.
Rikke fik en førsteplads i damedouble med Heidi Mortensen, Horsens - mod Kirsa Skov, Svendborg, og Louise G. Nielsen, Horsens - med cifrene 15-8 og 17-14.
De 4 piger kæmpede også mod hinanden i damesingle - alle mod alle. Her blev stillingen lige for de 3 af dem i sæt, og ved optælling af point resulterede det i en andenplads til Rikke Therkelsen. Kun 9 bolde fra 3. divisionsspilleren Heidi Mortensen, Horsens, som tog førstepladsen.
GBK’s 3 herrer, Johan Fribo Mortensen, Kim Jung Nissen og Mathias Søndergård, der alle er A-spillere, forsøgte sig ved dette stævne, og de gjorde det også godt. Alene det ikke at blive slået ud i første omgang er fint, når man ikke tilhører rækken. De vandt alle 3 hver en single i 2 sæt, og Kim Jung Nissen udgik først efter en 3-sæts kamp.
Førstepladserne i de øvrige kategorier gik til spillere fra Viby i herresingle, Højbjerg og Viby i herredouble og Horsens i mixdouble. På billedet ser man Rikke Therkelsen i den mørke dragt som nr. 2 fra venstre.
Kilde:
unavngivet