I disse tider, hvor selv vores ellers så decentralt indstillede Redaktør har leget med tanken om ét stort Djursland, er det jo helt befriende, at vi i dag har modtaget en mail fra Landsforeningen Af Landsbysamfund. Den indeholder et stærkt forsvar for det decentrale, så den er virkelig værd at tage med i sine mange forskellige overvejelser om den kommende reform.
”Fra generalforsamlingen 8. november i Landsforeningen Af Landsbysamfund
sendes den let redigerede leder fra Landsbynyt 7/2003 med opfordring til
at modtageren går ind i debatten om strukturen i Danmark.
LALs bestyrelse sender dette åbne brev til Indenrigsministeriet,
Strukturkommissionen, presse og regering. Jytte Aa. Møller, formand for LAL,
udtrykker her med stor vægt udtrykt generalforsamlingens uro ved mangelen
på demokratisk medindflydelse på det igangværende strukturarbejde:
”Hvem vinder ved en omlægning af amter og kommuner?
- i hvert fald ikke landdistrikterne!
Sygehusene er amternes største økonomiske styringsproblem! Samlet fylder
sygehusudgifterne 40 milliarder på de amtslige regnskaber i år, dvs. at de udgør 50%. Dertil kommer sygesikringsudgifterne, som dækker borgernes tilskudsberettigede medicinudgifter og praksislægernes regninger.
Statsligt er det således et bruttonationalt problem at styre behandlingen af danskernes sygelighed, og dette er et såkaldt dobbelt-tabu. For dels er vi her i landet enige om, at mennesker ikke kan gøre for, at de bliver syge og skal lægeligt behandles, og dels er vi enige om, at ethvert lægevidenskabeligt fremskridt er til gavn for os alle og dermed for landet
som helhed.
At konfrontere et sådant dobbelt-tabu tager en vis tid og kræver i øvrigt stor forståelse fra hele befolkningen, hvis ikke det skal gå (yderligere) ud over behandlingen af økonomisk svage og reelt svagelige syge mennesker. Sådan et dobbelt-tabu kan en forandringsparat regering naturligvis ikke spilde tid på. I stedet slår man budbringeren (amterne) ihjel ved at nedsætte en struktur-kommission, der skal: "... opstille og vurdere forskellige modeller for placering af ansvaret for løsningen af offentlige
opgaver og hensigtsmæssige størrelser af de offentlige enheder". For at struktur-kommissionen ikke skal tvivle om sin opgave, barslede regeringens rådgivende udvalg om sygehusene allerede i februar i år med sin konklusion:
I et så lille land som Danmark kan vi ikke have 14 forskellige amter til at forvalte vores sygehuse!
Landsforeningen af Landsbysamfund har spurgt på et centralt sted, hvorfor staten så ikke bare kan overtage sygehusdriften og lade amterne fortsat være amter med opgaverne miljø, vejvæsen, gymnasier, sygesikring, m.v. Nej, staten hverken kan eller vil overtage! For så ville enhver
sygehusnedlæggelse jo skulle diskuteres i Folketinget, og det høje ting har vigtigere ting at tage sig for. Der skal være en "buffer" for den slags borger-kontroversielle nedlæggelser, blev der sagt. Og da vi normalt ikke er vildt rabiate, synes vi også, det er fornuftigt at skåne Folketinget for at skulle reagere på flere enkeltsager.
Landsforeningen Af Landsbysamfund, LAL, mangler afgørende og reelle argumenter for, at der er nedsat en hel struktur-kommission til at opløse amterne og foreslå et antal regioner i stedet for. Der må ikke være 2-3 regioner, for så bliver de ligesom stater i staten. Men hvis der skal være 6-7, hvorfor kan vi så ikke lige så godt have 14 og få dem til at samarbejde om sygehusproblemerne, ligesom mange kommuner allerede i dag er blevet gode til at samarbejde om miljø, IT og skatteligning? I forvejen har borgerne jo frit sygehusvalg!
Landdistriktspolitisk ser Landsforeningen Af Landsbysamfund tre betænkelige
konsekvenser af, at struktur-kommissionen overhovedet er nedsat:
- for det første, at det i den store sammenhæng kommer til at virke som "en
mild udmelding", at der bliver foreslået at tvinge kommuner på 5000 og lidt derover til at gå sammen,
- for det andet, at adskillige kommuners borgmestre i mellem- og udkantsområderne allerede er gået i gang med at diskutere sammenlægning, fordi de har opfattet det sådan, at kommuner for at være rentable mindst skal have 20-50.000 skatteydere, og
- for det tredje, at strukturkommissionens start forårsagede, at arbejdet i den allerede nedsatte udligningskommission blev sat på stand-by. Det er den udligningskommission, som skal revidere den nuværende ineffektive og uhensigtsmæssige udligningsordning mellem kommuner med et højt og kommuner med et lavt indkomstgrundlag..
"Det er ikke befolkningen i de store bykommuner, der bliver ramt!" lyder
det fra Landsforeningen Af Landsbysamfund. De vil stort set også kunne være ligeglade med kommunesammenlægninger, for deres kommuner er jo store i forvejen. Det er befolkningen i landdistrikternes mellem- og udkantsområder, som vil komme til at slås med forandringerne.
Landsforeningen af Landsbysamfund foreslår derfor, at regeringen afsætter tid og penge til en folkelig debat, i alle ø-kommuner og andre kommuner med op til 20.000 indbyggere. Vi vil være sikre på, at alle kommuner i Det Skæve Danmark er dækket ind, og der er vel også kommuner uden for Det Skæve Danmark med "for få" indbyggere.
Vi efterlyser endvidere begrundelser for, at strukturkommissionens arbejde skal være begrænset af, at "opgavefordelingen skal være lige i hele landet", dvs. at enhver kommune SKAL kunne klare samme opgaver,
- og vi efterlyser en opgørelse i kroner og ører på, hvad hele denne forandring for forandringens skyld er budgetteret til at koste os allesammen."
I øvrigt meldte LAL allerede d. 1/6 ind til strukturkommissionen med et positivt høringssvar om, hvad man fremover kan satse på i mellem- og udkantsområderne (se Landsbynyt 4 fra juni 2003 og www.lal.dk ).
Yderligere oplysninger hos
Landsforeningen Af Landsbysamfund
Formand Jytte Aa. Møller, Suså
57 64 62 11/ 40 10 41 82
Næstformand Jette Hansen, Gjern
86 95 73 27/ 20 11 85.”
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af Barbara Diklev fra Landsforeningen Af Landsbysamfund
Kilde:
rex
05/05 2023
