Der var fuld udrykning, da der i aftes brændte en ladebygning ned ved en kraftig brand på en gård i Emmelev.
Læs mere hér!
Gården tilhører pastor Kurth Carlson, der i øjeblikket har den lejet ud til en udløber af en institution i Hornslet, og ligger på marken lige ved Emmelev. Her var halmfyret i går gået ud for folkene på stedet, og under genoptændingen skete der et uheld, således at der slikkede flammer ud fra det antændte halm og ud i rummet, som var spækket med bigballer af halm, og en traktor var der også.
På et øjeblik stod ladebygningen i lys lue og en voldsom brand udviklede sig hurtigt. Til alt held bar den kraftige vind, der var i aftes, den helt rigtige vej, så der på intet tidspunkt var den store fare for, at ilden skulle få fat i de øvrige bygninger. Derfor kunne brandfolkene stille og roligt se til – en såkaldt ”kontrolleret nedbrænding” – som de er tvunget til at vælge, når det drejer sig om halm. Det går simpelthen så stærkt, at der intet er at stille op.
Skrevet af Rex
Kilde:
rex