Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sportslig satsning i Norddjurs Kommune vil binde den nye storkommune sammen

Af redaktør Henrik Dolmer
Det vrimler med dygtige håndbold- og fodboldspillere i den nye storkommune, Norddjurs Kommune. Og hvis der er noget, der vil kunne binde borgerne i den nye storkommune sammen, så vil det ubetinget være en målrettet satsning på at skabe nogle sportslige resultater at være sammen om.


Fælles fodbold-hold og/eller fælles håndboldhold på både ungdoms- og senior-niveau vil være en oplagt mulighed for dels at profilere den nye kommune i forhold til omverdenen, og dels generere en fælles-skabsfølelse blandt borgerne i den nye kommune - fra Grenaa i øst til Auning i vest. Jeg er ret sikker på, at politikerne i den nye kommune synes det er en god idé. Erhvervslivet er ganske givet også med på idéen. Men er klubberne? For det vil jo kræve et tæt samarbejde mellem klubberne omkring det at skabe en elite-overbygning, der samler de bedste spillere på et enkelt hold. På håndboldfronten i et Norddjurs HK, og på fodboldfronten i et Norddjurs BK - eksempelvis.
Team Norddjursland kunne også være et potentielt navn for en sådan elite-overbygning.
Fusioner/samarbejder af denne karakter, er noget der ruller hen over hele det ganske land, og har gjort det i flere år. Og det er vist mere reglen end undtagelsen, at de sportslige resultater følger med. Eksemplerne herpå er ihvertfald talrige. Hvorfor skulle noget tilsvarende ikke kunne gøre sig gældende her på Djursland?
Hvad er det der blokerer for det. PÃ¥ ungdomsniveau er det da ikke et helt ukendt fænomen. Med GIF Fodbold og Ã…strup/Hammelev Fodbolds samarbejde omkring Herre Ynglinge som det mest markante eksempel. Et samarbejde, der p. t. er ensbetydende med et 1. hold i 2. division, mens 2. holdet vist nok huserer i Ynglinge A-rækken. Et glimrende eksempel pÃ¥ et samarbejde, der skaber det stærkest mulige hold pÃ¥ en Ã¥rgang, samtidig med, at der breddemæssigt er spillere nok at ta’ af til et 2. hold - og et 3. hold for den sags skyld. SÃ¥ bÃ¥de elite- og bredde-mæssigt er der fornuft i disse holdfællesskaber.
På senior-niveau er GIF Fodbold i øjeblikket at finde i Danmarksserien - og er dermed Djurslands højest rangerede hold. Vivild er tættest på med et hold i Kvalifikationsrækken. Som forenings-kulturen/strukturen er i øjeblikket på Djursland på fodboldfronten, så har jeg umiddelbart lidt svært ved at forestille mig, at denne struktur kan sende Djursland op på divisions-niveau. En elite-overbygning - støttet af sponsorkroner fra de største virksomheder i området og med politisk opbakning i ryggen - vil kunne sende et Norddjurs BK op i divisionerne. Når en landsbyflække som Herfølge kan have et fodboldhold rendende rundt i Viasat Sport Divisionen - landets næstbedste række - så må Djursland som minimum kunne stable et 2. divisionshold på benene.
Damehåndbolden i Danmark er ikke just den mindst eksponerede sportsgren, og her kunne Norddjurs også med fordel drage nytte af et fælles håndboldhold i bestræbelserne på at profilere kommunen som en stærk, synlig og udviklingsorienteret kommune. (Nogenlunde det samme kan siges om herrehåndbolden på Djursland, hvor de bedste spillere heller ikke just er samlet p. t.).
Samtidig vil det kunne holde på de håndboldtalenter, der vitterligt er på Djursland, men som ikke sjældent søger væk til diverse håndboldcolleges langt væk fra hjemegnen, fordi der ikke lige er et hold i området, der matcher deres ambitioner og talent. GIF Håndbolds bedste damer huserer i øjeblikket i 3. division, mens Åstrup/Hammelev Håndbold lige er rykket op i Jyllandsserien. Sæt de bedste spillere fra de to hold sammen - i kombination med de bedste spillere fra hhv. Ebeltoft, ØAI/Auning, Kvik/Ramten og Nørager BK - og lad det nye hold prøve kræfter med livet i divisionerne. Det kunne blive rigtig spændende at se, hvor langt vingerne vil kunne bære!! Der skal selvfølgelig findes en pæn sjat sponsorkroner, men jeg er overbevist om, at erhvervslivet vil være klar til at finde tegnedrengen frem, hvis det kan lade sig gøre at skrue et seriøst elite-koncept sammen.
Eventuelt med nogle kendte træner/spiller-kapaciteter i spidsen for at synliggøre og profilere projektet. Hvem forbandt Slagelse med kvindehåndbold før en vis Anja Andersen kom forbi...?
Diskussionen om elite-overbygninger her på Djursland er på ingen måde ny. Det er noget, der har været snakket om i årevis, men snævre klubinteresser har indtil videre blokeret for et sådant samarbejde. Den nye kommunestruktur burde være en oplagt katalysator til at få sat gang i diskussionen igen. Og lad det ikke blive ved snakken denne her gang. Lad os nu få lavet de elite-overbygninger, der kan være med til at synliggøre vores område på en positiv måde. Det vil næppe skade bosætningen på Djursland, og den er som bekendt af vital betydning i betræbelserne på at sikre en gunstig fremtid for vort område. Forza Norddjurs!!!

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam