Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Endnu et mesterskab til MK Motorsport

Det Grenaa-baserede motocross team MK Motorsport fik i forrige weekend sit andet danske mesterskab siden starten i 2004.

Endnu et mesterskab til MK Motorsport

Det Grenaa-baserede motocross team MK Motorsport fik i forrige weekend sit andet danske mesterskab siden starten i 2004.



Teamet skrev til i år kontrakt med den tidligere VM-kører og regerende danske mester Bo Vang Jensen (Holstebro). Det samarbejde har båret frugt, da han uden de store problemer hentede sit 5. DM i træk i seniorklassen MX1 og det andet mesterskab til MK Motorsport. Det første mesterskab kom allerede i debut-sæsonen 2004, da den lokale komet Simon Wulff Sørensen blev dansk mester i junior rækken B-MX1.


Dansk mester 2006 i MX1: Bo Vang Jensen og MK Motorsport/Suzuki MC.

Simon, der stadig er tilknyttet teamet, endte i år på en samlet 5. plads. Det var samme placering som sidste år, hvilket i øvrigt var hans første sæson i seniorrækken. Simon lå ellers på en samlet 3. plads efter 1. og 2. afdeling af DM i år, men en grim knæskade ved de Jyske Mesterskaber på Nordals satte ham ud af spillet i et stykke tid. Der mistede han vigtige DM-point og det kunne nok have endt med en top 3 placering.

Udover en guldmedalje og en 5. plads i DM MX1 kan teamet glæde sig over en bronzemedalje til Jesper L. Christensen fra Vejle i den mindre klasse MX3, og en 12. plads til Rene Dahl Rasmussen (Viby) i MX2. Rene har været forfulgt af uheld i starten af sæsonen, men har sluttet sæsonen fantastisk af med top 5 placeringer ved de seneste DM afdelinger.

Ved siden af det officielle danske mesterskab deltager MK Motorsport også i kampen om det danske amatør mesterskab (DAM). Her kunne Rune Sørensen i Special A allerede kåres som Dansk Amatør Mester for 14 dage siden, selv om der endnu mangler 4 afdelinger. Rene Dahl deltager ligeledes i kampen om DAM og han ligger forrest i klassen 125A, mens teamets yngste kører, Levi Albin Lauersen (Hampen) besætter 2. pladsen i den mindre klasse 125B.

De flotte resultater allerede tilbage i 2004, udløste til sæsonen 2005 en kontrakt og et samarbejde med den danske Suzuki MC importør C. Reinhardt A/S. Suzuki havde lagt mærke til den professionelle indstilling MK Motorsport udviste i ryttergården, og måden kørerne blev fremstillet på. De fortsat gode resultater gør da ogs,å at samarbejdet med Suzuki MC fortsætter i 2007.

Bo Vang Jensen mangler som det sidste punkt på en flot sæson, at repræsentere Danmark ved VM for hold i England samt EM for hold i Rumænien. Desuden har både han og Simon deltaget i udvalgte afdelinger af de åbne tyske mesterskaber (ADAC MX Masters), hvor de fleste af deltagerne er etablerede VM kørere, samt EM finalen i MX1 klassen, der blev afholdt i Sønderborg for 3 uger siden. Her satte Bo den europæiske elite på plads ved at være den suverænt hurtigste mand på banen. Uheld bevirkede dog, at han måtte nøjes med en 2. plads.

Teamets stifter og ejer Morten Kristiansen ser lyst på fremtiden for teamet og de tilknyttede kørere. Han udtaler:

- Vi har ambitioner om at være det bedste og største motocrossteam i Danmark, og forrige weekends resultater i DM bevidner, at vi er meget tæt på vores mål, siger han.

- Bo Vang fra Grenaa-baserede MK Motorsport i fuld kontrol over et hop ved forrige weekends DM i Næstved.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam