Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jysk Mesterskab i Mesterrækken til Åstrup/Hammelevs lilleputter

Åstrup/Hammelev Fodbolds lilleputhold i Mestrerrække 2 blev lørdag den 4. november Jyske Mestre.

Jysk Mesterskab i Mesterrækken til Åstrup/Hammelevs lilleputter

Åstrup/Hammelev Fodbolds lilleputhold i Mestrerrække 2 blev lørdag den 4. november Jyske Mestre.

Finalen blev spillet på Odder Stadion mod Vejen SF, og drengene vandt så suverænt som 4-0, efter 3-0 ved pausen.

Da drengene efter de første 5-7 min. smed de værste nerver fra sig, spillede de en fremragende 1. halvleg, hvor det ikke havde været ufortjent hvis ÅHF havde ført med 5-6 mål. I anden halvleg handlede det mest om ikke at lukke Vejen ind i kampen, hvilket lykkedes med vilje og god fight. 10 min. før tid scorede ÅHF til 4-0, hvilket var fuldt fortjent.

Efter slutfløjt kunne champagnepropperne springe, og de mange medrejsende tilskuere kunne hylde drengene, da de fik overrakt t-shirts, guldmedaljer og mesterskabsstatuette af JBU’s repræsentant pÃ¥ stedet.

Holdets styrke er en stor bredde med mange dygtige spillere med hver deres stærke sider, og alle med en stor vilje til hele tiden at kæmpe for holdet. Drengene har igennem hele sæsonen haft et fantastisk godt kammeratskab.

Ud over det Jyske Mesterskab har holdet vundet Hinnerup Cup og de har deltaget i Nørhalne Cup, hvor de spillede i eliterækken mod stærke hold fra Sverige, England, Brasilien og flere af Danmarks bedste lilleput hold. Her blev det til mange gode kampe og en flot 10. plads ud af 22 elitehold.

Faktisk spillede nogle af drengene fra årgang 94 på det lilleputhold, som sidste år også vandt det Jyske Mesterskab i Mesterrække 2. For klubben og for disse spillere er det altså andet år i træk, at de kan kalde sig for Jyske Mestre i denne række.

Til turneringsstart blev holdet begavet af diverse sponsorer. De fik sportstasker, nyt spillersæt og windbreakersæt, som blev sponseret af Danske Bank, Realkredit Danmark og Nyt Syn.

Bagerst fra venstre træner Lars Fiehn, Anders Bager, Frederik B. Lyng, Mikkel Møller, Nicklas Høpfner, Casper Fiehn, Jamil Faizi, Mathias Fruensgaard og træner Kim Busse. Siddende fra venstre Morten Bruun, Kristian Gertsen, Andreas Busse, Rasmus Kjær, Jonas Nørskov, Adam Peleg og liggende forrest målmand Morten Rygaard. Udover de nævnte har Rasmus Kjærgaard deltaget på holdet.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam