Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

På lørdag den 18. august skydes den 4. udgave af Grenaa Marathon i gang

Den 4. udgave af Grenaa Marathon nærmer sig med stormskridt!. Der er således på nuværende tidspunkt kun fire dage til, at Grenaa Marathon 2007 skydes i gang. Nærmere bestemt på lørdag den 18. august med start kl. 9.40. Børneløbet starter kl. 9.50, mens halvmarathon- og 10 km.-løberne først sendes afsted kl. 10.40.


På lørdag den 18. august går starten til den 4. udgave af Grenaa Marathon. Det foregår traditionen tro på Torvet i Grenaa, som også agerer mål-område for de mange løbere. Her ses ruten til Grenaa Marathon 2007. Den er dog kun relevant for hel- og halvmarathonløberne.
Endnu engang er det Grenaa Motionsløbeklub og Junior Chamber Djursland, der tager slæbet med at stable dette store idræts-arrangement på benene. Et arrangement, der blev født i 2004 - i kølvandet på den kraftige neddrosling af Grenaa Centralsygehus og lukningen af flere store arbejdspladser i øvrigt. Idéen blev født i Junior Chamber Djursland, der fandt på initiativet som en slags trods-reaktion ovenpå den megen modgang. Altså noget med at vise omverdenen og os selv, at vi kan og vil noget herude på Djurslands næsetip - og det uanset hvor meget modvind, man udsætter os for! Her fire år senere blæser der noget mere positive vinde hen over Østdjursland i almindelighed og Grenaa i særdeleshed. Bøtten er med andre ord vendt, og Grenaa Marathon er nu blot én af mange positive events og udviklings-tendenser i området. Så tusind tak for initiativet og vel mødt til Grenaa Marathon 2007 på lørdag, hvor der traditionen tro vil være start og mål på Torvet - plus en række forskellige børne- og forældre-venlige aktiviteter hele dagen.

Let kuperet rute

Løbet foregår på en 21,0975 km. lang rundstrækning syd for Grenaa by. Ruten, der er let kuperet, snor sig igennem noget af det flotteste natur, som overhovedet kan opdrives på Djursland. Og det siger som bekendt ikke så lidt!
Marathon-løberne skal ruten igennem to gange, mens halvmarathon-løberne kan nøjes med en enkelt omgang. Som noget helt nyt er der i år også mulighed for at løbe 10 km. Desuden vil der også i år være et børneløb på 4,2 km. - altså en tiendedel marathon. Her vil der i øvrigt være en pokal til det største børnehold. Tilmelding til en af løbsdistancerne foregår online ved at man klikker sig ind på hjemmesiden www.grenaamarathon. Eftertilmelding er også en mulighed. Det kan ske ved personlig henvendelse i Kulturhuset Pavillonen på fredag fra kl. 16.00 - og på selve løbsdagen i tidtagningsteltet på Torvet fra kl. 07.00 og frem til starten på det pågældende løb.
I sidste uge lå antallet af tilmeldinger på niveau med sidste år ved samme tid, hvilket indikerer en løbsdeltagelse på mellem 350 og 400 løbere. Løbet skydes i gang af Kim Lehmann, der er direktør for Grenaa Marathons hovedsponsor, Spectronic. De øvrige hovedsponsorer er Johnsen Offset A/S, Sparekassen Østjylland, Djurslands Bank, McDonalds (der stiller med Ronald McDonald), SuperBest, Bygma Grenaa og STARK.

Biler på Torvet

Af aktiviteter på Torvet kan blandt andet nævnes biludstillinger ved Volvo/Renault-Pedersen & Nielsen og Grenaa Bilhus. Sparekassen Østjylland stiller op med en stand med børne-aktiviteter og ligeså gør Kattegatcentret. Levende musik og salg af øl, vand og pølser er også en del af dette store arrangement.
Lene Skovsgaard Sørensen fra Junior Chamber Djursland fortæller, at man i år har valgt at sende løberne afsted lidt forskudt på de respektive ruter, så der hele tiden vil være et jævnt flow af løbere gennem mål-området. Der bliver med andre ord liv og glade dage på Torvet i Grenaa hele dagen.
Arrangørerne håber naturligvis på godt vejr, så ingen føler sig fristet til at blive hjemme. Det være sig publikummer såvel som løbere.
Der er naturligvis sørget for fine præmier til de bedste løbere i hver løbskategori.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam