Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

– Det er vores vision at skabe noget stort

- Der er mulighed for at skabe noget stort inden for håndbold på Djursland, nemlig Norddjurs HK, uanset om det britiske håndboldforbund vælger at placere dets kvindelandshold i Grenaa i årene op til OL i London i 2012.

Det mener kasserer i GIF Håndbold, Brian Siig, og denne vision fremførte han, da han talte ved et pressemøde om mulighederne for, at det britiske kvindelandshold slår sig ned i Grenaa.

Fire britiske piger har sendt GIF i top

"Intet er afgjort endnu, men mange synes, at projektet er interessant". Det er en ballon, der er sendt op, sagde Brian Siig og fortsatte:
"Vi har allerede fire britiske piger integreret i vores klub, og de har afgjort været med til at styrke håndbolden i GIF. Så lidt skal der til for at komme til at ligge i toppen af 3. division, og jeg tror og håber, at det er den snebold, der får det hele til at rulle og blive starten på Norddjurs HK".
Brian Siig understregede dog, at han endnu ikke har taget kontakt til de andre håndboldklubber på Djursland vedrørende disse tanker.
"Men Norddjurs HK vil vi arbejde videre på, uanset om briterne fortsætter her eller ej", understregede han.
Hvis hele det britiske landshold kommer til Grenaa, vil det være en mulighed, at briterne overtager GIF's licens til førsteholdet, hvorefter GIF's bedste spillere så må ned på andetholdet.
Håndboldtræner Erik Flak sagde, at han regnede med, at de fire britiske spillere vil blive i klubben sæsonen ud, selv om de bliver bedømt løbende på flere fronter af det britiske håndboldforbund. Nogle kan risikere at blive sendt hjem, men det regner teknisk rådgiver i det britiske håndboldforbund, Allan Lund, dog ikke med bliver tilfældet. Han lovede i hvert fald, at pigerne ikke ville havne i sociale problemer, hvis de ikke slog til.

Kæmpe udfordring

Byrådsmedlem og inspektør i Grenaa Idrætscenter, Valdemar Haumand, betegnede det som en kæmpe udfordring og en god idé, hvis det britiske håndboldforbund beslutter at placere kvindelandsholdet i Grenaa.
- Det vil være kanon for idrætscentret at komme op på et så højt sportsligt niveau som muligt, og det vil betyde mange flere tilskuere.
Valdemar Haumand lovede, at hvis det bliver aktuelt, skulle han nok finde træningstider i idrætscentret til de britiske piger to gange om dagen.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam