Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fodbold – Danmarksserien herrer: GIF's kamp mod nedrykning er nu blevet endnu vigtigere

Efter vedtagelse af en ny turneringsstruktur er det blevet endnu vigtigere for Grenaa IF's Danmarksseriehold i fodbold at undgå nedrykning her i forårssæsonen.

GIF ligger før forårets kampe nr. 12 af 16 hold - to points over nedrykningsstregen. De tre sidste hold rykker ud, og det bliver ikke til Kvalifikationsrækken, som nu afskaffes, men helt ned i Jyllandsserien. På sit repræsentantskabsmøde vedtog Dansk Boldspil Union (DBU) nemlig at afskaffe Kvalifikationsrækken, der har været et såkaldt »buffer«-række mellem Danmarksserien og Jyllandsserien. Samtidig blev det vedtaget at ændre på strukturen i Danmarksserien. Der er nu to Danmarksserie-puljer med 16 hold i hver, og fra efteråret i år skal der være tre puljer med 14 hold i hver. Herfra skal der rykke i alt seks hold (to fra hver pulje) op i 2. division, mens der bliver en barsk kamp om at undgå nedrykning. Fire ud af de 14 hold i hver pulje skal rykke ud.
En arbejdsgruppe havde lavet et alternativt forslag, der gik ud på at oprette fire Danmarksseriepuljer med 14 hold i hver. Blandt dem, der gik ind for fire puljer, var Grenaa IF. Men det var DBU's forslag med tre puljer a 14 hold, som blev vedtaget.

Håber at kunne spare på kørsel

I en kommentar til sagen siger formanden for Grenaa IF's Fodboldafdeling, Tommy Jørgensen:
– Vi havde i GIF foretrukket en ny struktur med fire puljer med Danmarksseriehold. Det ville betyde langt mindre kørsel til udekampe til Fyn eller Sjælland og dermed ogsÃ¥ være positivt for vores økonomi, siger formanden.
Men den nye struktur i Danmarksserien bliver naturligvis kun aktuel for GIF, hvis klubben sikrer forbliven i rækken.
Alle DBU's turneringer skal fremover begynde om efteråret og slutte om foråret. Nedlæggelsen af Kvalifikationsrækken betyder også, at lokalunionerne i Jylland, på Fyn og på Sjælland fremover skal »aflevere« oprykkerne til Danmarksserien i juni mod hidtil november.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam