Tak til
|
|
|
|
|

05/05 2023 Stor rift om banerne ved Grenaa Stadion
Udenbys fodboldklubber står ligefrem i kø for at få lov til at spille træningskampe på Grenaa Idrætscenters 10 fodboldbaner.
Det skyldes, at banerne også i år er af meget fin kvalitet efter årstiden, og de findes ikke bedre mange steder i landet. At banerne er så gode skyldes først og fremmest, at regnvandet hurtigt trænger ned i den sandede jord, og at Grenaa Idrætscenter passer dem fortrinligt, så de næsten altid er i tip-top stand. Også ved opstarten på denne fodboldsæson har der været trængsel på træningsbanerne ved Grenaa Stadion, hvor rigtig mange træningskampe med udenbys hold er blevet afviklet. Således også lørdag 8. marts, hvor der om eftermiddagen blev spillet hele fem betydende træningskampe. For anden gang havde AGF's Superligahold henlagt en træningskamp til Grenaas baner, og før turneringspremieren blev det til en 3-0 sejr over 1. divisionsholdet SønderjyskE. Ca. 200 tilskuere så kampen. De øvrige kampe var: AGF's 2. divisionshold-Brabrands 2. divisionshold 2-0, Randers Frejas Danmarksseriehold-Århus Fremads 1. divisionshold 0-0 og Grenaa IF's Danmarksseriehold-Århus Fremads Danmarksseriehold 1-2. Desuden spillede Værløse Boldklub, der var på træningslejr i Grenaa, mod Horsens fS' Danmarksseriehold. Værløse spiller i 2. division øst.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
Tak til
|
|
|
Nyhedsstrøm | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|