Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Løb for livet med Grenaa Bladet!

Her kommer så næste omgang af træningsforslag frem mod Grenaa Marathon den 16. august.
10 km: Gå- løbe- gå- løbe-turene skal nu være et overstået kapitel. Vil tro man helst skal have 4 dage ugentligt med løb.


Af Søren Rønn Hansen

Turene skal nok ligge på 4-6 km. Løb gerne 2 måske 3 dage i træk, med korte ture, hvis lysten er til det. Sidst i juli er det nok en god idé at prøve et par ture på 7-8 km. Træningsmængden her i juli bør nok være 16-20 km ugentligt, gerne mere hvis man føler man har overskuddet.
Er man startet med at løbe indenfor de seneste måneder kan 10 km virke uoverskuelige. Det er vigtigt, at man tror på at det lykkes. Mange andre har gjort det. Så det kan du også. Det er vigtigt at huske.
Halv-marathon, 21,1 km: Også her gælder det 4 ugentlige løbedage. Her i juli skal turene også øges, så vi nu er oppe på 14-17 km på de længste. Men også ture på 7-8 km er brugbare. På de ture kan man måske løbe lidt hurtigere for at få pulsen i vejret. Træningsmængden skal nok være omkring 25-35 km pr uge i juli. Er det første gang man skal løbe halvmarathon, er det vigtigt, man får 2-3 ture på 15-17 km. Mentalt er det godt at vide, at man har været ude at prøve 15-17 km 2-3 uger før, når løbet starter.
Helmarathon, 42.2 km: Her begynder det at blive alvor, især hvis det er første gang man skal prøve at løbe en marathon. Jeg mener jeg man skal op på 4 dage ugentligt med løb, gerne 5 hvis man føler, man har overskuddet. Træningsmængden i juli skal helst ligge på 50-60 km pr uge. Jeg mener at turene bør ligge mellem 12-17 km, men gerne en længere hver uge omkring 20-25 km. Man bør have 2 lange ture på 28-33 km inden løbet den 16. august, og det er meget forskelligt hvordan i forløbet folk vil have disse lange ture. Nogle mener, at man ikke bør lægge dem de sidste 3 uger inden løbet, men jeg mener man bør have den første i sidste halvdel af juli og den næste lange tur i første uge i august. 10 dage med mindre km inden løbet bør være nok efter min mening. Hold løbefri dagen før og dagen efter de lange ture. En lille rolig cykeltur kan være en god ide på de løbefri dage.

Tilbud om fælles-tue står ved magt

I de første indlæg med træningsforslag lovede jeg, at hvis nogle gerne ville løbe de sidste lange ture sammen med mig (da det for nogle kan være svært at træne 28-33 km alene) kunne vi finde ud af det også. Tilbuddet står stadig ved magt. Det er sikkert. Pga. en skade har jeg holdt løbefri en måned, men regner dog med jeg skulle være oppe og løbe omkring de distancer sidst i juli. Jeg skulle gerne være med på startstregen den 16. august. Sammen med en masse andre glade løbere. Uden forventning til mig selv om noget som helst andet end blot at gennemføre. Men det er også motivation nok for mig. Atmosfæren omkring Grenaa Marathon er årets højdepunkt for mig som løber.
Næste omgang af løbeklummen frem mod Grenaa Marathon kommer sidste uge i juli, men allerede i næste uges GB vil jeg komme med nogle gode løberåd og -historier. Hvis nogle har spørgsmål, eller man gerne vil have følgeskab på en 28-33 km tur, er man velkommen til at sende mig en mail. Min mail er ronnhansen@vip.cybercity.dk.

Husk tilmelding på grenaamarathon.dk

Husk tilmelding på grenaamarathon.dk. Der er penge at spare inden 1. august. Det er vigtigt for løbet, at flest muligt er tidligt tilmeldt, idet løbere udefra kigger på hjemmesiden for at se, hvor mange der er tilmeldt. Er der få tilmeldte får man nemt den opfattelse, at det muligvis er et skod løb. Hvilket det jo da ikke er. Så frem med Dankortet og hen til tasterne. Det kan kun gå for langsomt! Indtil da vil jeg ønske alle en god og varm juli måned. Husk at proppe løbetøjet og skoene med i feriekufferten. Det er ligeså vigtigt som tandbørsten. God tur ude på ruterne.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam