Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Gymnastik med mageløs udsigt

Sommerferien byder på mange udendørs udfoldelsesmuligheder. Gymnastik- og pilates-træning med forrygende landskabsudsigt og krydderurtedufte hører til et af DGI Karpenhøjs mange ferietilbud denne sommer.


Hver onsdag i tidsrummet fra kl. 9.30 til 10.45 tager ergoterapeut Anne Lykke Pedersen det grønne »rum« med den blå horisont i brug, når hun byder turister, fastboende og forbipasserende på formiddagsgymnastik med enestående udsigt over Ebeltoft Vig.
– Det er en fantastisk fornemmelse at bevæge sig i det bløde græs. Alle lyde bliver dæmpet. Man strækker sig mod himlen samtidig med, at fødderne er solidt plantet i den danske muld, fortæller Anne Lykke Pedersen.
– Gymnastikken er én ting, noget andet de smukke omgivelser, som man bare bliver glad helt ind i sjælen af, siger Anne Lykke Pedersen, som i Ã¥r har oprettet de Ã¥bne onsdagshold i samarbejde med DGI Karpenhøj Natur- og Friluftscenter, der ligger ved Fuglsøcentret pÃ¥ Mols, i sikker forvisning om, at sund motion og bevægelse i det fri, omgivet af duftende krydderurter, græssende heste og gudeskøn havudsigt med kik til Samsø, Tunø og Hjelm kan noget ganske særligt, som mange vil have glæde af her i sommerferien. Og forudsigelserne synes at holde stik. Holdene vokser og vokser, sÃ¥ledes at der i snit samles ca. 15 motionsglade mennesker til en god times glad gymnastik for en flad halvtredser.
Det slår da La Santa Sport med indtil flere hindbærrækker!
DGI Karpenhøjs gymnastik- og pilateshold fortsætter sommeren igennem, og kræver ingen tilmelding. Man møder blot op på DGI Karpenhøj onsdag kl. 09.30 med liggeunderlag og en halvtredser i hånden, samt godt humør!

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam