Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Superliga-debut til Anders Kaagh

Grenaa Bladet:
Kaagh-tvillingerne fra Grenaa er for alvor begyndt at røre på sig i AGF


Forrige søndag debuterede Anders Kaagh således på AGF’s bedste senior-hold i Superligaen, selv om han kun er ynglingespiller, og Kristian scorede i samme weekend to mål for AGF’s bedste ynglinge-hold i den landsdækkende Ynglinge-Ligaen, der er lig med landets stærkeste ynglinge-række.

Anders Kaagh har på dette hold allerede adskillige gange demonstreret, at han er mere end almindeligt målfarlig. Således har han i foreløbigt fem kampe i Ynglinge-Ligaen i denne sæson scoret 10 mål, og har flere gange fået lov til at træne sammen med Søren Åkeby’s Superliga-tropper. Da AGF’s skadesliste p. t. er på størrelse med Ida Davidsens smørrebrødsseddel, så har træner-teamet kigget i retning af AGF’s talentfulde ynglinge for at fylde bænken ud, og det gav altså Superliga-debut til Anders Kaagh på Århus Stadion søndag den 9. maj - foran henved 14.000 tilskuere.

Modstanderen var Esbjerg, der blev besejret med 4-1, og ifølge Århus Stiftstidendes kamp-referat, så var den unge grenaaenser meget tæt på at score i sin debut-kamp. Men forsøget endte med, at Anders Kaagh sparkede i jorden. I »Stiften« står der endvidere om Anders Kaagh, at han i det kvarter han fik på banen, nåede at markere sig meget positivt både offensivt og defensivt på AGF’s højrekant, hvor han blev skiftet ind i stedet for Morten Petersen.
– Det er jo et andet tempo end i Ynglinge-Ligaen, men det hjalp på nerverne, at vi var foran, da jeg kom ind. Søren Åkeby sagde til mig, at jeg skulle arbejde hårdt på banen, og så bare nyde oplevelsen. Det var en stor oplevelse og en spændende kamp, som gav masser af inspiration. Det vil jeg gerne prøve igen, sagde Anders Kaagh til »Stiften«.

Tvillinge-broderen Kristian havde for sin del mål i støvlerne, da AGF’s ynglingehold var en tur omkring Fyn for at spille mod B1913. Men de to Kaagh-mål rakte ikke til point, idet fynboerne vandt kampen med 3-2. AGF lå dog - før den netop forgangne weekends kampe, der blev spillet efter redaktionens slutning - på en flot andenplads i ligaen efter mestrene KB.
Én af Kaagh-tvillingernes »kolleger« fra ynglinge-holdet, argentineren Mauricio Ortiz, debuterede i øvrigt også i Superligaen mod Esbjerg søndag den 9. maj, og han formåede faktisk at score mod esbjergenserne, der meget overraskende måtte forlade Århus Stadion med et nederlag. Esbjerg er tophold i Superligaen, mens AGF i denne sæson i bedste fald kan kaldes et midterhold.

Kaagh-tvillingerne har ikke deres boldtalent fra fremmede, idet deres far, Torben Kaagh, i mange år var en fremtrædende skikkelse på GIF’s bedste herreseniorhold i både håndbold og fodbold.
Og mor Karin var vist nok heller ikke helt ueffen med en håndbold i sin tid...!

Kilde: Grenaa Bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam