Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fodbold – Danmarksserien herrer Randers Freja - GIF 3-3 (0-3)

GIF Fodbolds onde ånd, Randers Freja, gjorde det igen, idet de to hold stødte sammen i lørdags i et Danmarksserie-opgør i Randers. Det vil sige »tyvstjal« point fra Djurslands førende fodbold-hold. Det er sket en hel del gange før - både i Jyllandsserien, Kvalifikationsrækken og Danmarksserien - men der var ikke ret meget, der tydede på, at det skulle ske ved pausetid i lørdagskampen.

GIF førte komfortabelt 3-0 mod et Randers-hold, der er kommet skidt fra start i den nye sæson. Således havde holdet kun 6 point for 11 kampen før kampen mod GIF, der kom med 19 point for 11 kampe - og fem sejre ud af de seneste seks kampe. GIF-målene blev sat ind af Jimmi Sørensen (2) og Kasper Vinding (1). I 2. halvleg begyndte Randers Freja imidlertid at kravle tilbage i kampen med mål i det 46. minut og det 68. minut. Udligningen faldt på et tvivlsomt dømt straffespark i kampens overtid, så ærgrelse var selvsagt stor i GIF-lejren over de to mistede point. Ikke desto mindre kan man glæde sig over at være ubesejret i syv kampe nu, og holdet indtager fremdeles en flot 6. plads i rækken p. t. - med blot fire point op til en oprykningsplads.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam