Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bygma Cup – stort indefodbold-stævne i Grenaa Idrætscenter den 3. december!

Lørdag den 3. december kommer der senior-fodboldspillere fra nær og fjern til Grenaa. De går allesammen efter hovedpræmien på 10.000 kroner i det nye, store indefodbold-stævne Bygma Cup, der arrangeres af Grenaa F. C.’s fodboldafdeling i samarbejde med nogle af nøglefigurerne bag HSM Cup-stævnerne i Åstrup.


Bygma Cup afløser rent faktisk HSM Cup som områdets store penge-fodboldsturnering, idet man på grund af pladsmangel i Åstrup har valgt at relancere stævnet med ny hovedsponsor - Bygma Steen Præst Trælast A/S i Grenaa - og arrangør-forening - Grenaa F. C. - i Grenaa Idrætscentret, hvor de to haller giver mulighed for plads til hele 48 hold. Det giver også mulighed for en bedre økonomi, og når man op på de 48 hold, og det forventer Peter Pedersen fra stævneledelsen, at man gør, så er der 10.000 kroner i 1. præmie til det hold, der vinder turneringen. 2. præmien er på 5.000 kroner, 3. præmien på 3.000 kroner og 4. præmien på 2.000 kroner. Disse præmiestørrelser er dog under den forudsætning, at der bliver fuldt hus med 48 tilmeldte hold. Midt i sidste uge var man oppe på 32 godkendte tilmeldinger, og da der dagligt ifølge Peter Pedersen indløber en 3-4 hold-tilmeldinger, så er forventningen, at man når op på det maksimale antal hold. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, og allersidste chance for at tilmelde sig stævnet er lørdag den 19. november. Tilmelding samt info om betaling med videre kan hentes på hjemmesiden - www.bygma-cup.dk - som også er en nyskabelse i forhold til HSM Cup-stævnerne i Åstrup.
Med andre ord er der lagt i kakkelovnen til et kæmpestort indefodbold-stævne i Grenaa Idrætscenter lørdag den 3. december. Stævnet er åbent for alle - både klubhold, firmahold og blandede hold. Der spilles på håndboldbane med store mål (1 målmand, 3 markspillere og op til 3 udskiftere pr. hold). Der spilles som nævnt i begge Idrætscentrets haller og i puljer med fire hold, så hvert hold er sikret minimum tre kampe. Nr. 1 og 2 i hver pulje går videre til puljekampene. Herefter kommer mellemrunden og til sidst finalerunden med deltagelse af stævnets fire bedste hold. Stævnet starter kl. 10.00 og forventes at slutte kl. 19.30.
De store pengepræmier tiltrækker fodboldspillere fra nær og fjern, og der er således statsgaranti for, at der ankommer nogle rigtig dygtige fodboldspillere til Grenaa denne dag.
– Det kan vi allerede se ud af de foreløbige tilmeldinger. Flere divisionshold har meldt deres ankomst, og læg dertil flere spillere og hold, som er deciderede inde-specialister. De rejser simpelthen rundt i hele landet til stævner med interessante pengepræmier, og de er rent ud sagt pisse-gode, siger Peter Pedersen.
Bygma Cup har også indstiftet et legat, som kan søges af alle unge idrætsudøvere. Mere info om dette legat - plus et ansøgningsskema - finder man også på hjemmesiden.
Indefodboldstævnet for seniorer Bygma Cup er en nyskabelse i Grenaa, som afvikles i Grenaa Idrætscenter lørdag den 3. december. På billedet ses Peter Pedersen - én af initiativtagerne til stævnet - sammen med to repræsentanter fra hovedsponsoren Bygma Steen Præst Trælast i Grenaa, Michael Hansen (i midten) og Michal Hammershøj.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam